Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

10. marts 2022
Kl. 19.00 - 21.00

Michèle Live

Oplev multikunstneren Søren Østergaard som gæst i journalist og TV-vært Michèle Bellaiches
talkshow “Michèle LIVE”. Der er tale om en helt eksklusiv version af talkshowet, da aftenens gæst, Søren Østergaard, ledsages af den landskendte personlighed fra Otterup på Fyn, Erik Bo Nielsen – bedre kendt som Smadremanden.

Søren Østergaard selv er én af landets mest kendte og populære kulturpersonligheder, der
igennem en efterhånden lang karriere har medvirket i utallige sammenhænge – skuespiller i
diverse film- og TV-produktioner, improvisatoriske teaterformer med bl.a. “Hatten rundt”-
konceptet, Cirkusrevyen og diverse varietéer.

I dag er Søren Østergaard dog nok mest kendt for sin egen specielle fortolkning af cirkus, Zirkus Nemo, hvor han igennem flere år har præsenteret et altid flot og varieret felt af internationale cirkusartister, samtidige med at han selv spiller flere elskelige og populære karakterer – f.eks. Målermanden, Bager Jørgen og naturligvis Smadremanden…

Det bliver et nært, ærligt og meget personligt interview med Søren Østergaard, hvor Michèle
Bellaiche stiller skarpt på personen bag den lange karriere – alt krydret med sjove historier og
anekdoter. Som en ganske særlig del på talkshowet dukker Smadremanden op for på sin helt egen måde at svare på spørgsmål fra publikum – hvis nogen altså tør spørge.

 

Finder sted: Musikhuset Aarhus