Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

MigogAarhus guider: 6 sprøde sandwiches i Aarhus

Af Line Ingwar Karlsen

Brødet skal være sprødt og lækkert, fyldet smagfyldt og dressingen sætte prikken over i’et. Og så skal det hele selvfølgelig være perfekt afstemt og sammensat.

I kan godt høre det, ikke? En sandwich er ikke bare en sandwich.

Vi har samlet en guide med 6 steder i Aarhus, du kan smutte forbi, når du er i humør til en lækker én af slagsen.

MigogAarhus guider: 6 sprøde sandwiches i Aarhus

Café Fika

Hos den hyggelige, økologiske Café Fika serverer de lækre sandwiches med masser af smag.

Her får du nemlig en sandwich i hjemmebagt surdejsbrød, som er perfekt sprødt og saftigt. Vi kan især anbefale versionen med lakse-æblesalat, avocado, syltede rødløg og karsepesto.

Du kan vælge mellem fire forskellige sandwiches, hvoraf de to er veganske.

Hvor: Café Fika, Jægergårdsgade 47 og Nørregade 28.

MigogAarhus guider: 6 sprøde sandwiches i Aarhus

FFOOD

På Vesterbro Torv ligger en sand perle, som er en ‘must try’ for dig, der er på udkig efter en sprød sandwich. Her har de nemlig lækre sandwiches for enhver smag.

Napper du en ’pip & gris’ (kylling og bacon), half & half (kylling og avocado), en tunmato (guess what, tun og tomat) eller noget helt fjerde?

Og husk så lige en frisklavet juice on the side.

Hvor: Vesterbro Torv 8.

Byens Bagel

Byens bagel

Ingen sandwichguide uden bagels. Er du sulten efter bagels, skal du forbi Byens Bagel.

Her kan du bygge din egen bagel eller vælge én af dem fra menukortet, som nøje er sammensat.

Vi kan anbefale både ’The Fat Italian’ med pastrami, oliven og jalapenos eller ’The Old School’ med kylling og bacon.

I dem begge finder du en rødløgskompot, der tilføjer en perfekt sødme og sætter prikken over i’et.

Byens Bagel er desuden leveringsdygtige i både frisklavet juice og fristende cheesecakes.

Hvor: Sankt Pauls Kirkeplads 7

MigogAarhus guider: 6 sprøde sandwiches i Aarhus

We Feat

Du er sikkert allerede klar over, at We Feat serverer lækre bowls, men har du prøvet deres sandwiches?

De er fyldt med sprøde grøntsager og lækre dressinger.

Prøv eksempelvis The Fast One med Kylling, spidskål, avocadocreme, ananas og basilikumspesto.

Skal tørsten også slukkes, kan du nappe en juice eller shake med.

Hvor: Frederiks Allé 102 (og Guldsmedegade 33, men den er lukket i øjeblikket).

MigogAarhus guider: 6 sprøde sandwiches i Aarhus

Lillebror

Tag et smut forbi Lillebror og byg din egen bagel eller sandwich – eller vælg en fra menukortet.

Vi blev fristet af den fine rødbedebagel ”colourful” med rød pesto-cremeost, barbecuekylling, cheddarost og karrydressing, som var fyldt med smag.

Dertil fik vi en shake med jordbær og banan, som nok var en anelse syndig men til gengæld vanvittigt lækker.

Hvor: Vestergade 33.

MigogAarhus guider: 6 sprøde sandwiches i Aarhus

Anettes Sandwich

Når snakken falder på sandwiches i Aarhus, er det svært at undgå at tænke på Anettes Sandwich. En aarhusiansk klassiker, der aldrig går af mode.

Apropos klassikere så prøv deres variant med kylling, bacon og karrydressing – med den går man nemlig aldrig galt i byen.

Derudover vil vi gerne lægge et godt ord ind for den med kalkunchorizo, chili og jalapeños.

Hvor: Sdr. Ringgade 39, Tordenskjoldsgade 65, Storcenter Nord (Finlandsgade 17),  Viby Centret (Viby Ringvej 5-9) og Veri Center (Frijsenborgvej 5).

Del artikel

Andre læser også