Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Stor nyhed fra kendt Aarhus-butik: Åbner byens vildeste mad- og vinbar

Af Jonathan Sten Drivsholm
Rasmus Sørensen fra Reduktivt.
Rasmus Sørensen fra Reduktivt.

Reduktivt har i flere år været byens vel nok førende forhandler af naturvin, og nu udvider folkene bag Borggade-butikken med et nyt og virkelig spændende projekt.

I samarbejde med “et gedigent dreamteam” af folk fra to af byens Michelin-anbefalede restauranter starter de nu en helt ny mad- og vinbar på adressen Ny Munkegade 4.

Stor nyhed fra kendt Aarhus-butik: Åbner byens vildeste mad- og vinbar
Det er her, den nye mad- og vinbar åbner. Foto: Reduktivt

“Sammen har vi vendt og drejet hver en mulighed i omkring et års tid, inden vi nu officielt kan melde ud, at vi åbner Århus’ vildeste mad- og vinbar ved navn CAPO!

En årelang drøm bliver endelig til virkelighed, og vi er så stolte over at kunne give noget tilbage til skønne Aarhus, som har behandlet os så godt og flot igennem de seneste 3 år.

VI GLÆDER OS!” skriver de på Reduktivts Facebook-side.

Fokus på god mad og naturvin

CAPO bliver et sammensurium af alt det, folkene bag er vilde med – det vil sige en mad- og vinbar med fokus på den gode mad – og selvfølgelig på saftig naturvin.

Bag den nye mad- og vinbar står Reduktivt-folkene Rasmus Sørensen og Michael Christensen, der åbner stedet i samarbejde med Mika Ahonen,  Emil Petersen fra Restaurant Pondus og Restaurant Hærværk-ejer Rune Lund Petersen.

“Det bliver et sted med højt til loftet. Masser af smagninger, events og hygge!

En vinbar med fokus på naturlig fremstillet vin, men skam også et sted hvor du kan tage svigerfaren med, i bestræbelserne efter at få et glas komplekst rødvin.

Køkkenet bliver med samme omtanke for råvaren som på Hærværk, men med inspiration fra hele verden, og en mission om at ramme de perfekte bar-retter!” skriver Restaurant Hærværk om CAPO her på Instagram.

Stor nyhed fra kendt Aarhus-butik: Åbner byens vildeste mad- og vinbar
Sådan ser CAPOs logo ud. Foto: Reduktivt

Åbningsdatoen er endnu ikke fastlagt, men de gode folk skriver, at der arbejdes på højtryk for at blive klar til at melde en dag ud.

Indtil da kan du følge med her på den nye mad- og vinbars Instagram eller på hjemmesiden her.

Hvad: Den nye mad- og vinbar CAPO
Hvor: Ny Munkegade 4 i midtbyen

Del artikel

Andre læser også