Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Domino’s vil genrejse sig: Åbner ny restaurant i Aarhus

Af anders@sommersangdigital.dk

Den kendte pizzakæde åbner med nye ejere efter konkurs

 

Det gik ikke specielt godt tidligere. Den amerikanske pizzakæde Domino’s væltede sig i kritik, dårlige anmeldelser og sure smileys. For halvandet år siden gik det danske selskab så konkurs, og restauranterne – blandt andet afdelingen ved rutebilstationen i Aarhus – lukkede.

 

Men nu er den kendte kæde i gang med en genopstandelse i Danmark.

 

Domino’s Pizza i Danmark er blevet overtaget af det australske Domino’s Pizza Enterprises, som har åbnet 14 restauranter i landet.

 

Den 14. ligger i på Ringvejen i Viby ved siden af McDonalds og er netop åbnet, fortæller pizzakæden i en pressemeddelelse.

 

“Aarhus er en fantastisk by, hvor vi ser et stort potentiale for vores Domino’s. Vi ser frem til at genetablere vores butikker i Århus – og genetablere tilliden til vores produkt. En tillid, der har lidt et knæk under det gamle setup i Danmark. Vi elsker pizza, sætter en ære i alt, hvad vi gør, og vi glæder os til at vise Aarhus og hele Danmark, hvor fantastisk Domino’s i virkeligheden kan være,” siger Kellie Taylor, Country Manager i Danmark.

 

Hun afslører samtidig, at kæden har planer om at åbne endnu en restaurant i Aarhus meget snart.

 

Derfor søger Domino’s i øjeblikket bude og bagere

 

Fakta

Domino’s Pizza Enterprises driver i forvejen 2.600 pizzarestauranter over hele verden. De driver i dag Domino’s i Australien, New Zealand, Japan, Belgien, Frankrig, Luxemburg, Tyskland, Holland – og nu også Danmark. Kellie Taylor, der skal stå for genrejsningen af Domino’s i Danmark, har været i Domino’s Pizza Enterprises i 27 år – blandt andet i Holland og Tyskland.

 

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.