Julebesøg for 99 kroner: DSB sætter masser af billige billetter til salg

Skal du med tog i en af weekenderne frem mod jul? Så har vi gode nyheder.
DSB har lige sat et væld af billige Orange-billetter til salg fra 1. november frem til 14. december 2025.
Alle lørdage og søndage i perioden kan du rejse for max 99 kroner – hvis bare du sørger for at købe billet i god tid.
Dermed bliver det markant billigere for dig at rejse rundt i Danmark.
Læs også: Gælder fra i dag: Aarhus Letbane indsætter busser som erstatning Orange-udsalget er startet
Alt, du skal gøre, er at at købe billetterne senest fire dage før afrejse – og allersenest 10. december 2025.
Så pønser du på en tur til hovedstaden, eller vil du bare gerne hjem til provinsen, er det med at slå til og få fat i en billig billet.
DSB oplyser, at det er en god idé at være tidligt ude, hvis man vil have et stort udvalg af billige afgange at vælge imellem.
Læs også: Datoen er klar: Salling afslører årets LEGO-juleudstilling Vær opmærksom på, at en voksen kan have to børn under 12 år med gratis på en Orange-billet. Børn på 12-15 år får 50% rabat.
Skal du rejse langt, er det som altid en god idé at tilkøbe en pladsbillet.
Hvad: Rejs billigt med DSB Orange
Hvornår: Weekender fra 1/11 – 14/12
Hvor meget: Max 99 kroner pr. billet