ANNONCE
Genialt tiltag: Nu kan du låne gratis el-ladcykler hos IKEA Aarhus
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Genialt tiltag: Nu kan du låne gratis el-ladcykler hos IKEA Aarhus

Af Freja Dumont

Er du også godt træt af ikke at have en bil, hver gang du skal hjem fra IKEA med favnen fuld af nye fund til boligen?

Så har vi en god nyhed!

For nu meddeler IKEA i en pressemeddelelse, at de i samarbejde med Freetrailer vil stille elektriske el-ladcykler til rådighed i Aarhus.

Det er både grønnere og en mere fleksibel hjemtransport – win win!

“Aarhus er en kæmpestor studieby med mange tilflyttere. Så da muligheden for at udvide vores samarbejde med Freetrailer opstod, var det oplagt at gribe den.

De stiller allerede trailere gratis til rådighed for vores kunder, og nu faciliterer de også udlån af foreløbig fem Cargo eBike-ladcykler,” siger Service Fulfilment Operations Developer hos IKEA, Anders Muffellmann i pressemeddelelsen.

Nem opladning og masser af plads

De elektriske ladcykler, der kan lånes gratis hos IKEA, måler 218 centimeter i længden og 93 centimeter i bredden. Ladet til opbevaring er 93 centimeter i længden og 71 centimeter i bredden.

Cyklen kan ifølge IKEA samlet set lastes med 250 kilo, og på fuldt batteri har den angiveligt en rækkevidde på 60-70 kilometer.

Og spørger man administrerende direktør for Freetrailer, Philip Filipsen, er der tale om en nem og sikker løsning:

“Med det såkaldte Smart Charging System kan kunderne sætte deres lid til et sikkert system, der er ultranemt at bruge.

Opladeren og batteriet er integreret i cyklen, og ladepunkterne er placeret på IKEAs parkeringsplads tæt på indgangen. Det giver mulighed for at lade et batteri på meget kort tid,” siger han.

Tiltaget må siges at være en kærkommen hjælp til de mange unge og tilflyttere i studiebyen!