Letbanen er lukket i Aarhus C: Letbane-tog og bil i sammenstød ved Dokk1
Et letbane-tog er tirsdag eftermiddag stødt sammen men en personbil ved Dokk1. Det oplyser Østjyllands Politi.
Ulykken skete ved et fodgængerfelt ved Dokk1 på strækningen ved havnen i Aarhus.
Midttrafik oplyser på sin hjemmeside, at al letbane-trafik mellem Aarhus H. og Lisbjerg Skole er midlertidigt indstillet. Der er dog fortsat kørsel mellem Aarhus H. og Odder.
“Der indsættes erstatningsbusser – linje 87 – på strækningen mellem Aarhus H og Aarhus Universitetshospital. Der går dog op mod en halv time, før busserne er i drift,” står der på Midttrafiks hjemmeside. Se her hvornår Letbanen åbner igen
Midttrafik skriver følgende på deres hjemmeside:
LETBANEN: INGEN KØRSEL MELLEM AARHUS H. OG LISBJERG
Al kørsel på Letbanen mellem Aarhus H. og Lisbjerg Skole er midlertidigt indstillet. Der er fortsat kørsel mellem Aarhus H. og Odder.
Vi opdaterer, når vi ved mere. Opdateret kl. 14.28.
Erstatningsbusser:
Der indsættes erstatningsbusser – linje 87 – på strækningen mellem Aarhus H og Aarhus Universitetshospital.
Busserne er dog først i drift omkring kl. 14.50.