Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Mads Nørgaard åbner butik i Aarhus:   Kærlighed ved første blik

Af anders@sommersangdigital.dk

Den københavnske tøjmand Mads Nørgaard har valgt at åbne butik i det tidligere Skumhuset i Badstuegade 1

 

 

Mange kender sikkert navnet fra Strøget i København, og nu bliver det en del af det aarhusianske shoppeliv fra 13. september. Tøj-manden Mads Nørgaard åbner nemlig butikken Nørgaard i Badstuegade 1 i Aarhus C. Det er dermed den første forretningen udenfor København. Og det er ikke en tilfældighed.

Mads Nørgaard åbner butik i Aarhus:  Kærlighed ved første blik
Mads Nørgaard er vild med Aarhus, og han glæder sig til at byde aarhusianerne indenfor i hans nye forretning.

“Vi ville rigtig gerne vise vores eget mærke et andet sted end i København, og her er Aarhus oplagt. Det er en fantastisk by med en masse unge mennesker, og der er gang i den. Vi glæder os til at vise hele vores kollektion frem i Aarhus til mænd, kvinder og børn,” fortæller Mads Nørgaard.

 

En fredet bygning

Butikken er rykket ind i det tidligere Skumhuset, og Mads Nørgaard beskriver lokalerne som fantastiske. Bygningen er fredet, men for ham bliver stedet blot endnu mere unikt af det.

 

“Det gør det selvfølgelig lidt bøvlet med hensyn til lokalet, da vi skulle indrette det, men der er en masse sjæl i det, det ligger midt i byen, og det er kendt af alle. Vi holder allerede meget af stedet. Det var kærlighed ved første blik,” siger Mads Nørgaard.

Han fortæller, at han gør meget ud af, at der bliver leveret god service i butikken, og at den skal skille sig ud fra kædebutikkerne. “Der er rigtig mange af dem, men vi prøver at levere noget andet, og har et miks af varer til børn og voksne,” lyder det fra butiksindehaveren.

 

Kunst i butikken

Nørgaard i Aarhus bliver indrettet en smule anderledes end butikken i København, blandt andet fordi Aarhus-forretningen er begrænset af den fredede bygning. Et af de elementer, der skiller sig lidt ud i butikken, er blandt andet disken. Den er lavet af kunstneren Thomas ‘Fos’ Poulsen.

Mads Nørgaard åbner butik i Aarhus:  Kærlighed ved første blik
Disken i butikken Mads Nørgaard er lavet af kunstneren Thomas ‘Fos’ Poulsen.

“Den er simpelthen støbt i beton inde i lokalet, og jeg synes, at den er fantastisk. Den giver lidt ‘ekstrahed’ til butikken, som vi gerne vil. Samtidig vil vi gerne give noget andet til kunderne, når de handler hos os – en ekstra oplevelse, og vi håber, at de kan se, at der er et kunstværk i butikken, og at den er fuld integreret i forretningen,” siger Mads Nørgaard, der håber, at alle aarhusianerne tager godt imod det nye brand i Aarhus, hvor der udover tøj også kan købes en masse tilbehør blandt andet neglelak og hårspænder.

 

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien