Åbner i dag: Ny fiskebar skyder frem ved Aarhus

Er du vild med frisk fisk og lækker takeaway, så har vi rigtig godt nyt til dig.
I dag får Aarhus nemlig en dugfrisk fiskebar, der skyder frem i skoven ved Ørnereden.
“Vi har lavet mad, ryddet op og gjort rent! Vi er så klar til at tage imod jer,” skriver Fischers, som fiskebaren hedder, på Facebook.
Stedets menukort er såre simpelt, for hos Fischers foretrækker de at holde det nemt og overskueligt, så de kan fokusere på det, de er gode til.
Friske råvarer af høj kvalitet
Fischers tilbyder takeaway i luksusklassen, som også kan nydes på bordebænkesæt i skoven.
I centrum for stedets retter er lækre friskfangede fisk fra havet, der omkranser Danmark.
“Hos Fischers Take Away vægter vi kvaliteten af vores råvarer højt, og det betyder også at vore råvarer er friske,” lyder det på fiskebarens hjemmeside.
Når du bestiller takeaway fra Ørneredens nye spisested, står valget mellem to klassiske retter.
Menukortet rummer nemlig udelukkende Fischers stjerneskud til 149 kroner og Fischers fish n’ chips til 129 kroner.
Hvad: Fischers åbner
Hvor: Ørneredevej 55 i Højbjerg
Hvornår: 27. april kl. 12.00
Åben alle ugens dage
Bag den nye fiskebar står Stephanie Fischer, der har en fortid som køkkenchef hos Danmarks nordligst beliggende restaurant De 2 Have.
Hun forpagter også Varna Ishuset på Strandvejen, der åbnede tidligere på måneden.
Fischers åbner i dag – torsdag d. 27. april – kl. 12.00 på Ørneredevej 55.

Fiskebaren vil fremover være åben alle dage fra middag og frem til klokken 20.00.
Du kan læse mere om det nye takeaway-sted lige her