Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Syv ting du mestrer, efter du har været på Food Festival

På Food Festival kan du ikke blot iagttage og smage, du kan også deltage i en række foredrag og workshops, som klæder dig på til at kunne blære dig i dit eget køkken. Her får du en forsmag på nogle af de mange lærerige arrangementer, der bliver afholdt i løbet af festivalen.

 

Du kan købe billet og læse dig klogere på de resterende arrangementer her

 

Lær alt om gin

Liquid Gastronomy Laboratory også kaldet LIGALAB, er et fælles udviklingslaboratorium mellem Njord Gin, Restaurant Domestic, Aarhus Universitet og Cocktailkonsortiet. De står klar til at introducere dig til den enorme gin-verden, som sprudler i de her dage. Smag og opleve de forskellige LIGALAB-prototyper, blandt andet en spiritushybrid hvor en floral og krydret gin møder en hvid-the-kombucha, en vermouth med smagsgivere fra bl.a. gin-produktionen og en cocktail baseret på vores prototyper.   

 

Hvornår: Fredag kl 17.15-18.00


Hvor: Smagningsteltet

Pris: 100 kroner

 

Smag på vin med Niels Lillelund

Hvad:

Jyllands-Postens Niels Lillelund fortæller om vinene fra Rhône-dalen, og vi smager på en række vine derfra. Rhône-vinene hører til nogle af de mest populære i Danmark, og Niels Lillelund, som har skrevet flere bøger om netop Rhône, fortæller om vinene fra syd og nord, ligheder og forskelle, druer og årgange; alt sammen krydret med historie og praktiske råd

 

Hvornår:

Lørdag kl 17 – 19

Pris: Gratis

 

Lær at lave instaværdige cupcakes

Hvad:

Start dagen med et super hyggeligt cupcakekursus! Hver deltager vil få en æske med 4 cupcakes som i løbet af 2 timer skal dekoreres og pyntes. I vil under grundig vejledning blive præsenteret for en lang række designs, redskaber, tips og tricks så kagerne kan blive smukt pyntet med topping og kreativt fondantpynt.

Hvornår:

Lørdag kl. 12-14

Hvor:

Smagningsteltet

Pris: 150 kroner

 

Timm Vladimir lærer dig at lave fisk

Hvad:

Glæd dig til en spændende workshop, hvor du kommer til at mestre nogle af havets rigdomme. Du skal lære at lave den nemmeste og mest velsmagende fiskesuppe, hvor alle kan være med. Du skal også prøve kræfter med den klassiske ceviche, som vi dog rykker lidt i en anden retning – glæd jer.

Hvornår:

Lørdag 2. september kl. 11.00 – 13.00

Hvor:

Workshopteltet

 

Pris: 300 kroner

 

Lær at lave Danmarks måske bedste flødeboller

Hvad:

Social Foodies står klar til at lære dig at lave deres Danmarksberømte flødeboller helt fra bunde. Du kommer til at lære at lave 9 små økologiske flødeboller til dig selv med ren marcipanbund og dyppet i en lækker fyldig 70% mørk chokolade fra Social Foodies egen chokoladefabrik i Sydafrika. Vælg mellem hindbær, lakrids og almindelige flødeboller.

 

Hvornår:

Søndag kl. 10.45-11.15 og 11.45-12.15

Tilbud:

Familiebonus, for 2 voksne og 2 børn 450 DKK for 20 flødeboller

Pris 175 kroner

 

Lær at sanke i naturen

Hvad:

Naturen er fyldt med spiselige goder, der bare venter på at blive plukket. Tag med med den professionelle urtesamler Thomas Laursen, som driver virksomheden Wildfooding ud på en kort samletur lige bag festivalpladsen. Her forklarer Thomas om de vilde planter der findes netop her, og hvad man kan med dem. Undervejs samles der ind til slåenoliven, som kan tages med hjem efter workshoppen. Nogle af de samlede urter tages med tilbage til workshopteltet, hvor det bliver til en lækker og elegant ret sammen med skaldyr og andre lækre sager.

Hvornår:

Fredag kl. 17-19

Pris 200 kroner

 

Bliv en mester med grøntsager

Hvad:

Vegansk hverdagsmad skal være enkelt og billigt. I denne workshop viser den veganske kogebogsforfatter Thomas Erex dig, hvordan du let kan lave lækker og billig mad af planter. Samtidig får du tips og tricks til at begå dig i det plantebaserede køkken. Workshoppen er på begynderniveau, så du kan sagtens være med, selvom du er helt grøn i det grønne køkken.

Hvornår:

Fredag kl. 14-16.30

Hvor:

Workshopteltet

Pris: 180 kroner