ANNONCE
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

2,5 tons tøj: Vej selv til kæmpe tøjmarked

Af Freja Dumont

Så er der godt nyt til alle secondhand-shoppere. 

Det populære tøjmarked Hello Vintage vender lørdag d. 4. februar tilbage til Godsbanen, hvor du kan shoppe løs af i alt 2,5 tons vintage- og genbrugstøj. 

Konceptet er simpelt – som var det bland-selv-slik, vælger du lige det tøj, der falder i din smag og betaler for vægten af det.

Prisen er 300 kr. pr. kilo, hvilket svarer til noget nær 4-6 stykker tøj.  

Vintage sweatshirts koster ca. 140 kr., t-shirts 40 kr., kjoler 110 kr. og Levi’s-bukser i omegnen af 160 kr.

2,5 tons tøj: Vej selv til kæmpe tøjmarked

Falder du for en stor, tung læderjakke, kan du ånde lette op – for maxprisen er altid 400 kr.

Uanset hvor tungt stykke tøj så end er.

Moderne vintage- og secondhandtøj

Hello Vintage byder på vintage- og secondhandtøj fra 70’erne, 80’erne, 90’erne og 00’erne. 

Tøjet er ifølge arrangøren nøje indkøbt i USA og Europa efter modens allerhotteste trends.

Du vil bl.a. finde college sweatshirts og hoodies, Levi’s jeans, vintage t-shirts, flotte strik, kjoler, skjorter, bluser, skidragter, fløjl og chino bukser og meget mere.

2,5 tons tøj: Vej selv til kæmpe tøjmarked

Det koster 30 kroner pr. person at deltage, men børn under 12 år har gratis entré.

Hvad: Hello Vintage
Hvor: Godsbanen
Hvornår: 4. februar kl. 12 til 16

Du kan betale kontant eller med MobilePay i indgangen – det samme kan du ved kassen, der desuden tager imod Visa, Mastercard og ApplePay. 

Og så lige et tip: Hold godt øje med tøjmarkedets golden tickets – de giver dig nemlig et halvt kilo tøj gratis ved kassen.

Du kan læse mere om Hello Vintage lige her

Del artikel

Andre læser også