Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Fartkontrol i Aarhus: Her blev 101 bilister fældet

Af Jonathan Sten Drivsholm
Arkivfoto: Presse-fotos.dk
Arkivfoto: Presse-fotos.dk

Søndag eftermiddag og aften klappede fælden for godt og vel hver tiende bilist på Paludan Müllers Vej i Aarhus N.

Her havde en måleoperatør fra Østjyllands Politi taget opstilling for at føre kontrol med bilisternes hastighed, og det viste sig at være en rigtig god idé.

I tidsrummet fra kl. 16.30 til kl. 19.45 kørte rigtig mange for stærkt på strækningen, hvor i alt 1031 køretøjer passerede måleoperatøren.

Intet mindre end 101 af dem blev målt til at køre mere end de tilladte 70 km/t.

Flere får klip i kørekortet

En enkelt af trafikanterne på Paludan Müllers Vej kørte så hurtigt, at vedkommende vil blive frakendt førerretten.

Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Af de 101, som overskred fartgrænsen, kørte 13 bilister så hurtigt, at de nu kan se frem til et klip i kørekortet.

Søndagens måling blev foretaget i sydgående retning ved Bækhusvej.

Arkivfoto: Presse-fotos.dk

Del artikel

Andre læser også