Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

A+ Siam Sushi – i toppen af den asiatiske liga!

Af Jan L. Pedersen

Sushi er helt genialt som takeaway. At der ikke er flere steder, som satser på god sushi som takeaway, er mig en gåde. Her mener jeg, sushi som bliver leveret til døren. At få en parkeringsplads i Aarhus er sværere end at vinde i lotto. Hvem gider også bruge over en halv time på at hente takeaway? Jeg gør ikke! Nogle gange går der en lille time med at få maden i hus. Spild af tid. Her i huset bestiller vi altid vores takeaway. Dem, som ikke kan levere, eller har en aftale med nogle som kan, er ikke et muligt valg her. Sådan er det!

 

Snorlige sushi med knivskarp smag

Ja, det var dommen. A+ Siam Sushi på Nørreport laver ganske enkelt noget af den bedste sushi i Aarhus. Vi har spist der mange gange, og den ligger solidt placeret i vores top over de bedste sushi-joints i Aarhus. Grunden er enkel. Smag, friskhed, perfekte ris og ikke mindst omhyggelighed. Ingen sjusk her.

 

Lidt blandet plus det løse

Menukortet hos A+ Siam Sushi er stort. Tæt på overvældende stort. Hvis du skal have fuld udnyttelse af det, så kræver det, du har et indgående kendskab til sushi. Der er 17 forskellige menuer at vælge mellem. Ud over dem, så er der svimlende 101 forskellige variationer af sushi, du kan bestille. Svimlende. Men ikke desto mindre er sushien altid knivskarp, uanset hvad man bestiller. Vi har testet plus 20 forskellige. Alle var lavet til japansk præcision.

Vores sushi fra A+ Siam Sushi i Aarhus

Menu C med 28 stykker til 240 kroner blev der sat kryds ved. Lidt af hvert, og nok til at tilfredsstille de fleste. Forskelligheden var også styrken. Den grillede laks har mere smag end de andre. Tigerrejerne smagte ikke af så meget. Men det er et generelt problem. Drop dem, og find på noget andet. Tunen på nigirien var blød, som en pakke Lurpak der har stået en time på spisebordet. Rullerne var faste i det. Lette at bide over.

Menu C fra A+ Siam Sushi i Aarhus

Andet kryds blev sat ved hosomaki med spicy tun til 50 kroner. Hosomaki er blot små stykker af makiruller. Der var otte stykker med tang omkring. Spicy skal tages med et gran salt. Men smagen var der.

Oksekød i rispapir fra A+ Siam Sushi i Aarhus

Sidste kryds blev sat ved nummer 76. Sake avocado kaburi til 100 kroner. Rundt regnet var der 10 stykker på sådan en rulle. Store og smukke stykker. Den dugfriske avokado løftede både ris og laks.

Sake avocado kaburi fra A+ Siam Sushi i Aarhus

Rispapirruller med oksekød var dagens joker. Hvor den kom fra, aner jeg ikke. En ting er sikkert, og det er, jeg ikke selv valgte den, men min makker havde vist trang til kød. 70 kroner var prisen. Fint kød, godt mørt og god smag. Lidt dyppelse til denne ret ville have gjort underværker. Vi bestilte dog gomasauce og chilisauce som ekstra tilbehør til sushien. 10 kroner for en lille bøtte. Det er i overkanten i min bog. Smagen og twistet med sushien gav klart en smagsmæssig merværdi.

En lille hapser fra A+ Siam Sushi i Aarhus

Ikke verdens billigste

Pris og kvalitet hænger ofte sammen. Det er også tilfældet her. Vi var to personer, som spiste for små 554 kroner inklusiv levering til 49 kroner. Det er trods alt en sjat penge. Men ret skal også være ret. Kvaliteten var markant bedre, end det vi normalt ser. Det samme med smagen. Et bud er, at du får mere for pengene, hvis du bestiller menuer. Hvis du gør det, ville du kunne skære 150 kroner af vores pris, hvilket gør, du kommer ned på niveau med de middelmådige sushi-steder. Men kvaliteten hos A+ Siam Sushi er markant bedre.

 

Levering til tiden

Det var Just Eat, som stod for leveringen. Den kom 14 minutter før tiden. Ingen kritik af det, tværtimod. Det er som om, Just Eat er blevet så meget bedre til at overholde de tider, de melder ud. Hvorfor ved jeg ikke, men vi har kun ros tilovers for indsatsen. De 49 kroner, det kostede i levering, var mindre, end det ville koste os at hente maden selv.

 

Vores vurdering

Ingen tvivl om vi har at gøre med noget af det bedste sushi i Aarhus. Som takeaway, leveret til døren, har vi ikke oplevet noget bedre. Langt fra. Nummer to efter A+ Siam Sushi er mindst en bjergetape bagefter.

 

Friskheden var i top, risene var snorlige, fisk og tilbehør var nøje udvalgt. Håndværket så ud som om, det var et spørgsmål om ære. Ingen sjusk. Intet var fejlplaceret. Prisen var ikke lav, men du får også noget for pengene her. Vi var enige om, at det var hver en krone værd, men også mere til. Hvis vi arbejdede med stjerner indenfor takeaway, så ville A+ Siam Sushi få fuldt hus. Alt andet ville være forkert. Ikke engang en lille fejl kunne vi finde. Anbefalingen fra os, fås ikke bedre i sushi-takeaway-segmentet.

 

A+ SIAM SUSHI i Nørreport

A+ SIAM SUSHI

Nørreport 28

8000 Aarhus C

Telefon: +45 69 69 24 69

Link til hjemmeside

 

Del artikel


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

ERHVERVSLIVET HAR OGSÅ FÅET ØJNENE OP FOR PARKPARK

Læs artikel

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien