Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Aarhus Food Tour – en ny slags madoplevelse til Aarhus’ gæster

Af anders@sommersangdigital.dk

Den nye madoplevelse, som kaldes Aarhus Food Tour, er en byrundtur, hvor man smager en række danske retter og hører historien om maden og de steder, der serverer den. Retterne er danske klassikere som for eksempel smørrebrød og hotdog. Gæsterne møder også den stigende trend med lokalt producerede råvarer hos Landmad, ligesom de oplever stemningen og maden i Aarhus Street Food.

 

“Vi sagde ja til at være et stop på turen, da det er vigtigt for os at vise kunderne at Danmark har så unikke gode (lokale) råvarer, produkter og producenter, som nu er kommet ind til hjertet af Aarhus” fortæller Henrik fra Landmad butikken i Studsgade og fortsætter “Både vi og turen er en super mulighed for de kunder, som gerne vil høre historien bag produktet”.

 

Ud af comfort zonen

“Vi driller også gæsterne lidt”, fortæller Thomas Pedersen, medstifter af Aarhus Experience, og forklarer “Vi giver dem et kærligt puf ud af deres comfort zone. Fra vores egne rejser i udlandet ved vi at mange udlændinge synes at lakrids smager mærkeligt, så det skal de naturligvis også prøve. Derfor smager de på Lakrids fra Johan Bülow”.

 

Oplevelser til fods i Aarhus

Aarhus Food Tour forventer at tiltrække mange turister når Aarhus er Europæisk kulturhovedstad i 2017. Aarhus Food Tour er en del af Aarhus Experience som laver oplevelser til fods i Aarhus for at give byens gæster et godt indtryk af byen, uanset hvad deres budget er. Først lavede de gratis guidede byrundture, hvor gæsten kan betale hvad de synes turen er værd. “Det er et koncept, der findes i de fleste storbyer og nu også i Aarhus”, fortæller Thomas Pedersen. Så lavede Aarhus Experience en guidet tur i nattelivet, hvor byens gæster bliver vist rundt til forskellige barer. “Mange gæster er nye i byen eller er her alene.  Så er det rart at have nogen at mødes med og have en hyggelig aften med”, siger Thomas Pedersen.

 

Information om madturene, som kaldes Aarhus Food Tour, kan findes på Facebook og på firmaets hjemmeside her:

 

Turen, som varer 2 timer, koster 150 kr. og der er rabat, hvis man køber billetten i forvejen på hjemmesiden eller på en af firmaets øvrige ture.

 

Del artikel

Andre læser også