Aarhus Jazz Festival: Mere end 200 koncerter rundt i byen
2021 er (ligesom 2020 var det) ramt af aflyste festivaller stort set over hele linjen.
Men Aarhus Jazz Festival har meldt ud, at årets jazzfest bliver en realitet.
Det kan lade sig gøre, fordi Aarhus Jazz Festival er bygget op af mange forskellige koncerter fordelt på mange arrangører og spillesteder over hele byen.
Covid-19-restriktionerne vil dog stadig påvirke festivalen, og koncerterne bliver afholdt med nedsat publikumskapacitet. Men afholdt dét bliver de.
Aarhus Jazz Festival skriver på Facebook, at de glæder sig til at præsentere en masse dejlig jazzmusik for aarhusianerne til sommer.
Festivalen foregår fra lørdag den 10. til lørdag den 17. juli.
Aarhus Domkirke, Salling ROOFTOP og ARoS
Koncerterne foregår rundt omkring på forskellige lokationer i Aarhus.
Du kan blandt andet opleve jazzen udfolde sig på Salling ROOFTOP, ARoS, Aarhus Domkirke og Dokk1.
Du kan også komme til koncerter på mange af byens barer som Tir Na Nóg, Café Gemmestedet, VinDanmark, fairbar samt Erlings Jazz- og Ølbar.
Ved nogle af koncerterne skal der købes billet på forhånd, men der er også mange koncerter, hvor der er fri entré.
Du kan se hele programmet for Aarhus Jazz Festival her.