Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Trist melding: Aarhus’ nyeste Street Food lukker

Af Jonathan Sten Drivsholm

Vi skal bare spole tiden tilbage til 15. februar.

Her var der stor åbningsfest i BOOK1, hvor midtbyens nye Street Food slog dørene op med en tidligere Michelin-kok ved roret.

Men nu – mindre end halvanden måned senere – er både designhostel og madmarked fortid.

Det bekræfter BOOK1 på Facebook.

Ifølge Århus Stiftstidende er det en konkurs, der nu trækker både designhostel såvel som det nye Street Food-marked og Campings minigolfbaner på adressen med sig i faldet.

“En utroligt svær beslutning”

BOOK1 har siden åbningen i 2021 udviklet sig til at være et samlingspunkt midt i Aarhus.

Her var dørene altid åbne – om du så var på jagt efter et måltid mad, et slag minigolf eller et sted at overnatte.

Trist melding: Aarhus' nyeste Street Food lukker

Om lukningen skriver hotelkæden Brøchner Hotels, der står bag BOOK1, bl.a. følgende:

Det er med virkelig tungt hjerte, at vi deler nyheden om BOOK1’s lukning. Det har været en utroligt svær beslutning for os. Vi troede virkelig på konceptet til det sidste. Men nogle gange er selv den bedste indsats ikke nok, og BOOK1 er ikke længere en økonomisk bæredygtig forretning for os. Så desværre lukker vi hostellet

Vi er utrolig stolte af, hvad vi har opnået med BOOK1, som blev en gamechanger i hostel-kategorien. Vi fik for nylig global anerkendelse af HostelWorld for at være et af de bedste og mest bæredygtige hostels i verden. Det er en stor ære, og vi er stolte af at tage denne bedrift med os.

Vi vil gerne udtrykke vores dybeste taknemmelighed til vores utrolige team, hvis engagement og hårde arbejde gjorde BOOK1 muligt, og til vores gæster, som boede hos os, og gjorde det til en stor succes. Vi vil samtidig takke Aarhus for at tage godt imod os. BOOK1 var mere end bare et hostel og overnatning; vi blev et socialt knudepunkt i byen og en del af fællesskabet. Vi sætter virkelig pris på den enorme støtte fra alle vores naboer og lokale venner.

Du kan læse hele opslaget på BOOK1’s Facebookside lige her

Del artikel


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien