Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

11 mio. besøgende i Bruuns Galleri skal give miljøet en hjælpende hånd

Af anders@sommersangdigital.dk
Claus Brændgaard, Center Manager, Bruuns Galleri. Foto: Bruuns Galleri.
Claus Brændgaard, Center Manager, Bruuns Galleri. Foto: Bruuns Galleri.

Vil have 11 millioner besøgende til at blive bevidste omkring deres adfærd for klimaets skyld

 

Under projektet ’Act for good’ vil man i Aarhus’ største shoppingcenter påvirke gæsterne til at tænke over, hvordan nye vaner kan give klimaet en hjælpende hånd. ”Her i Bruuns Galleri arbejder vi hele tiden på at blive grønnere og tage hensyn til miljøet, derfor har vi igangsat ’Act for good’. Vi vil gerne være med til at flytte holdninger, så derfor sætter vi nu fokus på en lang række vaner og adfærdsmønstre, som kan ændres og dermed få en positiv påvirkning på klimaet. Til at hjælpe os inviterer vi vores 11 millioner årlige besøgende til at komme med deres egne gode råd og klima-fif til, hvordan vi hver især kan ændre vores vaner, og dermed lade vores adfærd hjælpe på klimaudfordringerne,” fortæller Claus Brændgaard, Centermanager i Bruuns Galleri.

 

Affald bliver til biogas og fjernvarme

Bruuns Galleri er bygget i 2003 og har løbende haft et ønske om at være så energivenligt som overhovedet muligt. I Bruuns Galleri arbejdes der ihærdigt med affaldssorteringen, og der ligges mange ressourcer i at sortere affald ned til mindste detalje, hvorefter det får nyt liv. Ca. 44% af affaldet genanvendes, det er f.eks. pap, papir og plast og madrester bliver til biogas og gødning. De øvrige 56% bliver brugt til at lave fjernvarme til aarhusianernes boliger.

11 mio. besøgende i Bruuns Galleri skal give miljøet en hjælpende hånd

”I den nye kampagne sætter vi fokus på stort som småt, for alt tæller. Samtidig vil vi rigtig gerne inspirere og videregive de hverdags-fif, som vi nu opfordrer vores kunder til at dele. Siden vores start i 2003 har det ligget i vores dna eller rettere i fundamentet for Bruuns Galleri at have fokus på miljøet, derfor er det naturligt for os at søsætte denne kampagne. Vi er selvfølgelig ikke i mål, og forsøger hele tiden at blive endnu mere bæredygtig, og heldigvis kommer der hele tiden nye teknologier, som kan hjælpe os i den rigtige retning,” forklarer Claus Brændgaard.

 

100 butikker følger trop

Også de 100 butikker i Bruuns Galleri har hver dag fokus på ikke at påvirke klimaet negativt. Bl.a. afleverer de mange spisesteder og restauranter madrester i en stor fælles madkværn. Madresterne bliver herefter omdannet til gødning, og går dermed ikke til spilde, men får en ny funktion. Alt elektrisk lys i centret er udskiftet til LED-pærer, og hvis man går en tur igennem Bruuns Galleri en sen aftentime eller tidlig morgen, så vil man opleve, at rulletrapperne holder stille, det gør de for at reducere elforbruget.

 

”Selvom både vi og butikkerne hver især forsøger at være miljøbevidste, så er kampagnen også rettet mod de enkelte butikker og brands, så de hele tiden er skarpe på at blive bedre og forhåbentlig kan de inspirere hinanden,” pointerer Claus Brændgaard.

 

Lad os inspirere hinanden

De næste uger vil man på de sociale medier opfordre Bruuns Galleris mange kunder og følgere til at dele gode klima-fif og råd, som kan inspirere andre og på den måde give klimaet en hjælpende hånd. Blandt de mange gode fif trækkes der lod om gavekort á 1.000 kr. til Bruuns Galleri.

 

”Det kan være, du medbringer et stofnet, når du er ude at handle, at du bruger en vaskeklud i stedet for vatrondeller til at rense ansigtet om aftenen, eller måske er du aktiv bruger af ’Too Good To Go’ konceptet, som mange af vores spisesteder samarbejder med, og dermed er med til at bekæmpe madspild. Lige meget hvad du gør, så vil vi gerne, at du deler det med os andre. Tænk sig hvis vi kan få bare halvdelen af de mange besøgende her i centret til at ændre vaner, så kan vi for alvor sætte et positivt aftryk,” siger Claus Brændgaard.

 

Udvalgte fif og råd vil blive vist på de sociale medier, ligeledes vil vi forsøge at synliggøre det fysisk i Bruuns Galleri, så de 11 millioner besøgende der kommer i Bruuns Galleri, kan tage de gode råd med sig hjem.

 

 

Fakta:

Projektet ’Act for Good’ skal give miljøet en hjælpende hånd

44% af alt affald i Bruuns Galleri genbruges, og de resterende 56% omdannes til fjernvarme

Alle pærer i centret er LED

Rulletrapperne holder stille om morgenen og sen aften

Del dit klimavenlige fif og vind et gavekort på 1.000,-

Find kampagnen og del dit klima-fif på Bruuns Galleris facebookside

Bruuns Galleri har årligt 11 millioner besøgende

Bruuns Galleri huser 100 butikker og 14 madsteder

 

 

 

 

 

Del artikel

Andre læser også