Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Voldsomt vejr: Aflyser færger til og fra Aarhus

Af Jonathan Sten Drivsholm
PR-foto: Samsø Rederi
PR-foto: Samsø Rederi

Hvis du synes, vinden var lige lovligt frisk i weekenden, så kan du godt holde på hat og briller.

For i dag varsles der vindstød af stormstyrke flere steder i landet.

Det får nu konsekvenser for færgefarten til og fra Aarhus, hvor flere afgange aflyses.

Ifølge prognoserne bliver vinden kraftigst i eftermiddag, hvor alle færgeafgange mellem Samsø og Jylland derfor indstilles.

Det vil sige, at både afgangen Sælvig-Aarhus kl. 15.15, og Aarhus-Sælvig kl. 16.30 begge er aflyst.

Samtidig er ruten Sælvig-Hou er indstillet hele dagen, oplyser Samsø Rederi på sin hjemmeside.

Måske stormende kuling i Aarhus

Allerede søndag var færgefarten ramt af flere aflysninger, men her var kun ruten til og fra Hou omfattet.

Samsø Rederi beklager aflysningerne, der alle skyldes den kraftige vind.

“Alle bookinger til de aflyste afgange bliver slettet, og pengene bliver automatisk tilbageført, så du bedes selv booke en ny tid,” oplyser rederiet.

Voldsomt vejr: Aflyser færger til og fra Aarhus
Varslet om vindstød af stormstyrke gælder store dele af landet. Illustration: TV 2 Vejret

TV 2 Vejret varsler vindstød af stormstyrke på bl.a. Samsø og Djursland mellem kl. 12 og 20 i dag.

Varslet gælder ikke Aarhus, men skal man tro prognoserne, kan vi også her i byen forvente vindstød på op til 22 m/s, hvilket falder i kategorien “stormende kuling”.

Vindstødene bliver allerværst ved kysterne i Thy.

Her er der ifølge DMI risiko for, at de kan nå op på orkanstyrke (mere end 32,6 m/s) midt på dagen.

Del artikel

Andre læser også