Restaurant Lajmi – et overraskende godt bekendtskab

Frederiksbjerg er blevet et attraktivt kvarter. Ikke forstået på en sådan måde, at der er en åbenlys fællesnævner for området. Kvarteret er mangfoldigt og byder på lidt af hvert. I den lange Jægergårdsgade ligger mange spisesteder. Nogle er ret kendte, mens andre lever et mere stille liv. Restaurant Lajmi, som ligger lige ved siden af Deli’en, har ligget der i mange år. Dog hed restauranten fra 1990 – 2011 Victoria. Et generationsskifte og en renovering har sat sine spor på restauranten. Indretningen er harmonisk og stilfuldt. Når man går forbi ude på gaden, tror man, at restauranten er meget dyrere, end den reelt er. Køkkenet er primært fransk, men er ikke kun fastlåst til det franske køkken. Man lader sig inspirere af andre lande, og tager lidt hist og her. Så det er ikke en bistro eller et brasserie.

Et lidt overset sted

Vi på Byens Spiseguide holder meget af de (små) oversete spisesteder. Især dem som har sjæl og har en vært. Sådan et sted er Lajmi, også selvom det ikke er en lille restaurant. Værtsskabet består af far og søn, hvor det mest er sønnen, Sofian, som man ser i restauranten. Faderen, Zouhair Lajmi er stadigvæk til stede. Den smilende og venlige mand er meget snaksaglig. Han kender mange, og giver sig god tid til gæsterne. Vi har ikke spist på restauranten, mens den hed Lajmi. Indrømmet, det er en fejl. Men da vi endelig tog os sammen og gæstede restauranten, fik vi en sjælden positiv overraskelse. Både vinkort, priser, betjening og ikke mindst maden var i orden. Faktisk vil vi gå så langt, til at sige, at det er et af byens bedste value for money spisesteder for tiden.

Fire, tre og tre

Menukortet er ikke kæmpestort. Der er fire forretter at vælge mellem, tre hovedretter og tre desserter. Det er ret enkelt, men det har også sine fordele. Mottoet på restaurant Lajmi er, at menukortet helst skal bestå af noget, der kan gå, noget der kan svømme, og noget som kan flyve. Det er dog ikke altid, det holder stik, men mottoet fejler ikke noget. Som apperitif fik vi en Crément d`Alsace, fra Roland Schmitt. 59 kroner pr. glas er på ingen måde dyrt. En frisk og mineralsk tør crément.

Foie gras uden snobberi

Vi startede med foie gras forretten. Tre forskellige variationer af foie gras. To forskellige variationer af terrine og et stykke stegt foie gras. Tre store og flotte serveringer, som hver i sær smagte godt. Vinderen var klart den stegte foie gras.

Vinen, til foie gras serveringen, var en klassisk Gewurztraminer. En Grand ”Cru kaefferkopf” fra Maurice Schoech i Alsace. En sødmefuld og en smule krydret vin med noter af nelliker, appelsin og peber. Flot vin som gik godt i spænd med den fede foie gras. Det, som også skal fremhæves, er, at vinen kan fås på glas. Tak for det. Et glas til 75 kroner og en flaske til 389 kroner. Det er en rigtig god pris for et sådan glas. Ubetinget den bedste vin på kortet til foie gras.

En vegetarret

Anden forret var en pastinaksuppe med en basilikumolie. En pæn stor og varm portion. En mild og cremet suppe. Basilikumolien var kraftig krydret, men når den blev blandet sammen med suppen, løftede den retten. Fin start.

Vinen hertil var også på glas. Den var også fra Frankrig, nærmere betegnet fra Gascogne – og fra Domaine Uby. En meget aromatisk hvidvin lavet på druerne Colombard og Ugni Blanc. I næsen var en liflig duft af hyldeblomster. I munden var der en kraftig druesmag med en snert af citrus. Prisen var god. 59 kroner for et glas og 279 kroner for en flaske. En helt igennem god pris. Vinen var et forfriskende element i forhold til den milde pastinaksuppe.

Hovedretter med kød

Første hovedret var en duet af lammekrone og krondyrfilet. Den kom med små kartofler, langtidsbagte hvidløg og cherrytomater. Der ved en blåbærsauce og en timianglace hen over. Lammekrone er vanedannende og tog især kegler. Perfekt mør og med den gode kødsmag. Krondyret smagte også godt og var ligeledes mørt. At konkurrere med lammekrone er ikke en let sag. Men ret skal være ret, lammekødet var i referenceklasse, men krondyret gjorde det også godt. En stor portion, men masser af kød. Anretningen tog sig godt ud. Der var tænkt på detaljen.

Anden hovedret var kalvefilet med marsala sauce, selleripuré, broccoliflan med pommes anna. Kødet fejlede ikke noget. Et stort mørt stykke. Saucen havde den rigtige sirupkonsistens med den kraftige smag af kalvefond. Hovedretten her havde også en god størrelse. Konklusionen var, at begge hovedretter var gode. De var velkomponerede og med god smag.

Til begge retter valgte vi samme vin. Chateau de Montfaucon årgang 2011, fra Côtes du Rhône. 319 kroner for en flaske. En super god vin til prisen. Der var tale om en relativ saftig Rhônevin med masser af frugt og noter af mild peber, kirsebær, solbær og sød lakrids. Den havde en god rygrad og bløde tanniner.

Stilsikre oste

Når man nu har en nabo som Deli’en. Hvorfor så ikke udnytte det? Det har de gjort hos Lajmi. Alle deres oste kommer fra Deli’en – og er i øvrigt råmælksoste. Tak for det.

Der var fire oste på tallerknen, alle franske (selvfølgelig), en Bleu d’auvergne, en Tomme de Savoie, Brie de Meaux og en fast Comté. De blev serveret med søde nødder til og frisk brød. En sådan osteservering trækker et hvilket som helst menukort op.

Michauds franske chokoladekage

Desserten var en Gateau marcel med hindbærskum. En enkel, men klassisk chokoladekage hvor smør og chokolade er hovedingrediensen. En tung og stor dessert, som var velsmagende som ind i himlen.

Overraskende godt vinkort

Vi er nogle gange lidt kritiske med vinkortet, indrømmet. Men mange caféer og restauranter tager også kun de råd, den ofte smarte vinsælger fra vinfirmaerne kommer med. Det får man sjældent ros for hos os. Hos Lajmi har man fundet og valgt nogle rigtig gode vine til prisen. Vi kendte en del af vinene, og ved at indkøbsprisen er relativ høj, i forhold til prisen på kortet. Så man vælger ikke bare det vin, hvor man tjener flest penge, men faktisk det vin som smager bedst. Ros for det. Bliv ved med det.

Værten til stede

Sofian Lajmi er næsten altid selv i restauranten. Han er ung og har gå-på-mod. Det er vist en nødvendighed, for at kaste sig ud i restaurationsbranchen. Han er opmærksom, venlig og har styr på bordene. Overblik er vel det ord, som rammer bedst. Hvis der er et gen, som de fleste værter har, så er det, at gæsterne skal være tilfredse. Sådan følte vi, at det var hos Lajmi den aften, vi var forbi. Gæstfrihed er ikke noget, man føler på alle spisesteder.

Du skal nok blive mæt

Portionerne var pænt store. Vi blev begge godt mætte af restaurantens tre rettes menu. Så 269 kroner for tre så flotter retter er på ingen måde dyrt, tværtimod. Hvis du kan nøjes med to retter, er prisen 199 kroner. Fire retter løber op i 319 kroner. Det er flotte priser, for mad af den kvalitet, som vi oplevede hos Lajmi.

En anbefaling fra os. Det er med skamme, at vi ikke før nu har anbefalet Restaurant Lajmi. Men bedre sent end aldrig. Det ser dyrere ud, end det er. Det åbne køkken midt i restauranten er hyggeligt. Det er restaurantens midtpunkt. Så hvis du er til franskinspireret mad, uden det koster alt for meget, så er Lajmi et oplagt sted.