Teateranmeldelse: Femstjernet og skakternet musicaloplevelse
Et knivskarpt orkester under erfaren ledelse af Mikkel Rønnow; en solid solopræstation af Stig Rossen; et kropsligt imponerende ensemble i opfindsomme koreografier af Nick Winston. Den danske 2018-version af “Chess” er en særdeles seværdig oplevelse i Musikhuset Aarhus.
Musicalen “Chess” er ikke nogen nem nød at knække. Der er mange elementer, som skal forkæles, hvis den skal nå det sublime niveau, den har potentiale til. Og det er sjældent, man ser det lykkes.
Denne version, som er produceret af den erfarne kapelmester Mikkel Rønnow i samarbejde med TOCA Records, er heller ikke sublim – men den er tæt på! Det er femte gang, Mikkel Rønnow er kapelmester på en dansk-produceret “Chess”, og erfaringen mærkes tydeligt. Både i musikken denne aften i Musikhuset Aarhus, men også i iscenesættelsen.
Musicalklassiker siden 1986
Der hersker generelt ikke tvivl om kvaliteten af “Chess” som musical. Men der er et stort spænd imellem på den ene side en 2,5 time lang forestilling om skak og verdenshistorien og på den anden side en dramatisk musical med store sange, fabelagtige koreografier og en overvældende scenografi.
Pointen er, at “Chess” – når det går godt – kan være et medrivende kombination af begge dele.
Musicalen er komponeret af den mandlige halvdel af ABBA, Benny Andersson og Björn Ulvaeus, og teksten er skrevet af musical-legenden Tim Rice. Der er således solide kræfter bag “Chess”, og den har siden sin premiere i 1986 været betragtet som en klassiker inden for musical-genren.
Velfungerende oversættelse
Det nyeste i denne version af “Chess” er de danske sangtekster som “Alles kamp mod alle” (opr. “Everybody’s playing the game”) og “Stakkels det barn” (opr. “Pity the child”). Det er nemlig første gang, musicalen oversættes til dansk i en professionel produktion.
Og det er en mission, der kun sjældent lykkes i en sådan grad, at kendere af de originale tekster ikke får nervøse trækninger i sæderne. Men i denne “Chess” er oversættelsen af Jesper Malmose både musikalsk, lyrisk og loyal over for den originale version.
Stærke solistpræstationer
Ikke mindst er sangen “Anthem” oversat til en bevægende dansk tekst, som den erfarne Stig Rossen synger i rollen som Anatoly Sergievsky. Den sang får hårene til at rejse sig, og som lyset i slutningen af sangen kastes ud over publikum, strømmer historiens storhed ud over os.
De vokale præstationer er hos Bjarne Langhoff som Frederick Trumper og Nynne Christine Holmen som Florence Vassy (denne aften som understudy for sygdomsramte Xenia Lach-Nielsen) imponerende. Karakterskuespillet lever dog ikke op til vokalen hos disse to, men som sangere måler de sig nemt med Stig Rossen og de øvrige solister.
Til gengæld møder vi Pernille Petersson som Svetlana – Anatolys hustru – og Jakob Zethner som Molokov. Disse to formår at dyrke deres karakterer og samtidig præstere ubegribeligt som musicalsangere. Zethner bærer i øvrigt som den eneste i hele castet en tyk russisk accent. Utroligt nok fungerer det strålende; det burde det ellers ikke.
De små ridser i lakken
Rent teknisk er lydoplevelsen denne aften i Musikhuset Aarhus udfordret af, at sangene – især når de ledsages af kor – mudrer sammen i højtalerne, og teksterne bliver derved vanskelige at høre. Desuden er orkestret generelt let overdøvende i forhold til solisterne. Det overskygger desværre til tider den musikalske præcision hos orkestret og de medvirkende, samt den danske oversættelses kvalitet.
Iscenesættelsen af Mark Clements og scenografien af Peter McKintosh er velfungerende, men ikke synderligt opfindsom. Det er de sædvanlige faldgruber med skakternet scenografi, diktafonbærende journalister og jakkesætbærende skakspillere. Men de får klichéerne til at fungere.
Ikke mindst en ensemble-musical
Anderledes opfindsom er koreografierne af Nick Winston. Her ser vi et ensemble, der selv som levende skakbrikker bevæger ikke-chess-agtigt. Musicalen er en legeplads for et ensemble, der har fysikken og evnerne til at få den til at sprudle. Det formår Nick Winston at få frem i denne “Chess”.
Det skal desuden nævnes, at vi særligt bemærker Jeff Schjerlund og Jonathan Heegaard som ensemblemedvirkende, der tilsyneladende ikke kan udfordres for meget. Generelt er den mandlige halvdel af ensemblet særligt velfungerende som gruppe. Det kan ses, men allermest kan det høres i de store korarrangementer, hvor herrestemmerne har en god klang på flere registre.
Således når 2018-versionen af “Chess” på dansk langt hen ad vejen i mål med at skabe en så storslået musikalsk oplevelse, som forestillingen har potentiale til. Den havde premiere i København den 19. januar 2018 og spiller i Musikhuset Aarhus fra den 20. februar til den 4. marts 2018. Musicalen spiller ligeledes i Odense, Vejle og Holstebro under turnéen.
Musik: Benny Andersson og Björn Ulvaeus | Tekst: Tim Rice | Oversættelse: Jesper Malmose | Iscenesættelse: Mark Clements | Medvirkende: Stig Rossen, Nynne Christine Holmen, Bjarne Langhoff, Kristian Vetter, Jakob Zethner, Pernille Petersson, Martin Loft, Anna Vaupel, Frederikke Vedel, Karin Nordly-Holst, Katrine Schmidt Nørgaard, Linda Fabricius Hultemark, Linnea Stenbeck, Regina Lundsgaard Sloth, Anders Gjesing, Jeff Schjerlund, Jesper Paasch, Jonas Holst, Jonathan Heegaard, Mikkel Hoé Knudsen, Oliver Lundqvist og Ulrik Aabye-Hansen | Scenografi og kostumer: Peter McKintosh | Koreografi: Nick Winston | Kapelmester: Mikkel Rønnow | Lyddesign: Caspar Ravn og Anders Dalmose | Lysdesign: Tim Mitchell | Projection design: Morten Just | Hår og makeup: Henrik Torp | Produceret af: Mikkel Rønnow og TOCA Records