Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Babs & Beer: Få sættet til skarp pris hos Kolos Kiosk

Af Freja Dumont
Foto: Spiseguiden
Foto: Spiseguiden

I april åbnede Kolos Kiosk i området omkring Godsbanen.

Kiosken har fået en flyvende start, og er nu klar med et spritnyt onsdagkoncept.

Som noget nyt afholder stedet nemlig Babs & Beers hver onsdag, hvor du får en Kolobab med økologisk grillet kylling fra Hopballemølle eller grillet ost med harissa-mayonnaise og den koldeste Moritz på fad til kun 99 kroner.

Perfekt sæt at nyde på stedets store, solbeskinnede terrasse.

Mere end en kiosk

Kolos kiosk er, som navnet antyder, en kiosk. Men det er ikke ’bare’ en kiosk.

Ligesom aarhusianske Nabokiosk og Depanneur tager Kolos Kiosk nemlig kiosk-konceptet til et andet niveau.

Du kan ganske vist handle kioskvarer såsom toiletpapir, dåsetomater, mel, slik og magasiner.

Men det er samtidig også en bar og café, hvor man kan mødes og drikke øl eller naturvin og få kolobabs og pimientos de padrón, som vi kender det fra Kolo på Guldsmedgade.