ANNONCE
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Bliv inspireret: Det kan du lave i juleferien i Aarhus

Af Freja Dumont

Det er 1. juledag og for langt de fleste venter en god uges juleferie – og hvordan skal den tid så bruges?

Måske har du børn derhjemme, der har brug for aktivering, eller måske har du bare selv behov for at koble fra og ikke tænke på arbejde, studie eller andre af hverdagens bekymringer.

Heldigvis er der masser af hyggelige ting, du kan foretage dig i juleferien i ferien lige fra at slentre igennem Tivoli Frihedens tusinde julelys til at tage en sejltur med Juleskibet – og meget mere.

Vi har samlet 8 gode bud på hyggelige aktiviteter her.

Bliv inspireret: Det kan du lave i juleferien i Aarhus

Funklende juleeventyr i Tivoli Friheden

I dagene mellem jul og nytår kan du opleve julens velkendte dufte, magiske lysoplevelser og stemningsfulde juleboder i Tivoli Friheden.

Parken er tryllet til et funklende juleeventyr med kilometervis af juleranker, listige nisser og masser af julelys.

julestemningen spreder sig også gennem kreative og hyggelige events, hvor man blandt andet kan nyde synet af den smukt juledekorerede park fra hesteryg og komme helt tæt på den storslåede fortælling om ’Nøddeknækkeren’, gennem en magisk lyd- og lysinstallation under de store bøgetræer.

Du kan også spænde skøjterne og snuppe en tur på de nye 270 kvm. store udendørs kunstskøjtebane og rundt om banen kan I nyde de mange juleboder.

Hvor: Tivoli Friheden
Hvornår:
27. til 30. december

Bliv inspireret: Det kan du lave i juleferien i Aarhus

Tag på havnerundfart med Juleskibet

Hos Aarhus Havnerundfart varer julen lige til… nytår.

Som en fast tradition sejler juleskibet ”Svanen” nemlig deres populære jule-havneture i Aarhus havn alle dage mellem den 27. og 30. december, og du kan derfor stadig nå at prøve en af de hyggeligste juleoplevelser i Aarhus.

Med en julesejlads får du lov til at opleve Aarhus fra søsiden, imens du er omgivet af en smuk udsigt og hyggelig julestemning. 

Sæt dig til rette og nyd de spændende fortællinger om den nye udvikling af Aarhus Ø fra bådens dygtige guide, mens du varmer dig på et glas gløgg eller varm kakao og lune æbleskiver.

Hvor: Skibet lægger til ved DOKK1
Hvornår: Den 27. til 30. december

Bliv inspireret: Det kan du lave i juleferien i Aarhus
Foto: ARoS

En tur i regnbuen på ARoS

I julemåneden er det ekstra hyggeligt at komme på ARoS, hvor der er pyntet op til jul i cafeen og i Orangeriets, som byder på hjemmelavet hvid gløgg, en god kop kaffe med dagens kage eller en god frokost.

I julen kan du også opleve den anmelderroste udstilling Invisible Line af Chiharu Shiota eller gå på opdagelse i kælderen, hvor du kan opleve de 9 rum fyldt med installationskunst. 

Se alle ARoS aktuelle udstillinger her.

Hvor: ARoS
Hvornår:
Den 26. til 30. december

Bliv inspireret: Det kan du lave i juleferien i Aarhus

Bliv frisket op med en vinterdukkert

Kunne du godt trænge til lidt ekstra energi efter mange dage med tung mad og julegodter?

Så er vinterbadning en god idé. Det kolde gys sætter nemlig gang i en masse stoffer i kroppen, som giver mere energi og skaber bedre humør.

Fra den 1. september til den 31. maj kan du hver lørdag og søndag fra kl. 8.00 til 12.00 besøge Havnebadet, hvor der både er adgang til springbassinet, sauna, omklædning og toiletter. Helt gratis!

Hvor: Havnebadet  ved bassin 7 på Aarhus Ø
Hvornår: Hver lørdag og søndag kl. 8 til 12

Bliv inspireret: Det kan du lave i juleferien i Aarhus
Foto: Den Gamle By.

Gå en tur igennem Den Gamle By

Alle dage i mellem jul og nytår kan du komme til Jul i Den Gamle By og opleve den gode, gamle jul og historien bag alle de juletraditioner, vi elsker så højt.

Forkæl dig selv med julemad og juleknas fra de mange boder: Rigtige æbleskiver, gammeldags æbleskiver, vaniljekranse, vildsvinepølser, honninghjerter, juleøl, biskop-punch og meget mere.

I kan også sammen gå på opdagelse i juleskoven – måske kan I finde drillenisserne? Hold godt øje, for de er svære at få øje på! Eller lad børnene gå på opdagelse på nisseloftet på Torvet, som er både et legerum og udstilling for de små.

Hvor: Den Gamle By
Hvornår: 24. til 1. januar

Bliv inspireret: Det kan du lave i juleferien i Aarhus
Foto: Moesgaard Museum

En spændende dag på Moesgaard Museum

Der har været rekordmange gæster på Moesgaard Museum i år.

Nærmere bestemt har en halv million mennesker lagt vejen forbi de mange forskellige tilbud, som Moesgaard Museum står i spidsen for.

Fra den 26. til 30. december kan du nå at bidrage til rekorden og besøge det imponerende museum.

Lige nu kan du bl.a. opleve Moesgaards nye, store særudstilling med titlen Ud af kaos, som blænder op for en af Europas mest spændende og komplicerede perioder, hvor det store Romerrige kollapsede i vest, nye krigeraristokratier og riger opstod og grundstenene blev lagt til det Europa, vi kender i dag. 

Se alle de aktuelle udstillinger lige her.

Hvor: Moesgaard Museum
Hvornår: 26. til 30. december

Bliv inspireret: Det kan du lave i juleferien i Aarhus

Købe julelækkerier på Ingerslevs marked

Ingerslev er en sand Aarhus-perle, som finder sted hver eneste onsdag og lørdag på Ingerslevs Plads.

Og i julen er markedet bare ekstra hyggeligt!

Tag en slentretur ned gennem markeder og få en varm kop kaffe hos Go’ Kaffe, køb frisk fisk hos fiskemanden eller sammensæt en smuk julebuket, som kan nydes de kommende juledage.

Hvor: Ingerslevs Plads
Hvornår:
Hver onsdag og lørdag fra klokken 8-14. 

Bliv inspireret: Det kan du lave i juleferien i Aarhus

Mød en drage på Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum er den perfekte destination med børnene. 

Porten til eventyrland står nemlig vidt åben, når naturvidenskab møder fantasien i udstillingen “Drager og andre mytiske væsner”, som er fyldt med havfruer, enhjørninger, drager og andre mytiske væsner.

Hvor: Naturhistorisk Museum
Hvornår: 26.-30. december 2022

Del artikel

Andre læser også