Bodega inviterer til årets tarteletfestival: Hvor mange kan du spise?
En butterdejsskål fyldt med høns, asparges og sauce – hvad mere kan vi egentlig ønske os på middagsbordet? Elsker du også tarteletter, så må du hellere sætte kryds i kalenderen!
Café Guldhornene inviterer nemlig til årets tarteletfestival, og det kommer ikke til at få stille for sig.
Festivalen løber over hele fire dage, så der er rig mulighed for at kigge forbi en dag (eller to – eller fire) og mæske dig i den fantastiske spise.
Tarteletfestivallen afholdes fra onsdag den 20. til lørdag den 23. oktober.
Onsdag er krydret med bodegaquiz, torsdag er der beerpong-turnering, fredag er der Krofatters fredagsbar og lørdag afholdes flip cup-turnering.
Sådan kommer du med
Sidste år blev billetterne revet væk, så du skal nok ikke vente for længe med at købe din billet.
En dagsbillet koster 149 kroner, og så får du to timers fri fadøl (pilsner eller classic) samt tarteletter ad libitum.
Du kan også købe en VIP-dagsbillet, hvor du får fri bar i hele fem timer (fadøl og drinks) samt tarteletter ad libitum. Den koster 295 kroner.
Er en enkelt dag med tarteletter ikke nok for dig, kan du selvfølgelig også købe en partoutbillet til festivallen. Så får du adgang til tarteletter af libitum alle fire dage samt to timers fri fadøl hver dag. En partoutbillet koster 399 kroner.
Du kan købe billetter til tarteletfestivallen her.
Hvor: Café Guldhornene, Klostergade 28.