Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Bookmaker: Her er storfavoritterne til at vinde årets Kapsejlads

Af anders@sommersangdigital.dk
Foto: Jan L. Pedersen
Foto: Jan L. Pedersen

De medicinstuderende er udråbt som storfavoritter til at genvinde Det Gyldne Bækken, når årets Kapsejlads løber af stablen fredag i Universitetsparken i Aarhus. Det vurderer bookmakeren Bet25.

 

Det er igen blevet den tid på året, hvor Universitetsparken i Aarhus omdannes til en kampklædt arena med op imod 25.000 feststemte studerende, der står klar til at heppe på 12 forskellige fakulteter.

 

Fredag skydes kampen om Det Gyldne Bækken – bedre kendt som Kapsejladsen – nemlig i gang. Og hvis man spørger bookmakeren Bet25, er der ingen tvivl om, hvem der snupper det eftertragtede trofæ i år.

 

I vores optik vil det være en stor overraskelse, hvis de medicinstuderende ikke løber med sejren og dermed vinder Det Gyldne Bækken for andet i år træk, fortæller Morten Olsen, oddschef hos Bet25, og fortsætter:

Da vi hverken kender til form, skader og karantæner på samme måde som i en fodboldkamp, kigger vi selvfølgelig meget på historikken, når vi skal oddssætte en begivenhed som Kapsejladsen. Og med hele 11 trofæer i pokalskabet er Medicinerne traditionelt set det mest vindende hold gennem tiderne. Derudover har de en helt anden træningsstil og dedikation end deres konkurrenter, og det kan meget vel blive udslagsgivende, når der skal bundes øl og sejles hurtigst over søen, fortæller han.

 

I skrivende stund giver det blot pengene 1,40 gange igen, hvis Medicin som forventet kan lade sig hylde som kongerne af Kapsejladsen for andet år i træk. Det er et scenarie, som spillerne hos Bet25 også har stor tiltro til sker igen.

 

Hele 85 procent af den totale omsætning på Kapsejladsen er indtil videre blevet placeret på Medicin som samlet vinder. Derfor har vi også set os nødsaget til at nedjustere oddset på dem, så de er faldet fra odds 1,65 til odds 1,40. Det er selvfølgelig med til at understrege, at de er meget store favoritter til at løbe med sejren, slutter Morten Olsen.

 

Næststørste favorit til at snuppe Det Gyldne Bækken-trofæ er de økonomistuderendes festudvalg, ØF, der lige nu giver odds 4,75 som vinder af Kapsejladsen.  

 

Tjek udvalgte odds på årets Kapsejlads nedenfor.

 

Bookmaker: Her er storfavoritterne til at vinde årets Kapsejlads

Hele paletten kan ses på www.bet25.dk.

 

Del artikel

Andre læser også