Botanisk paradis: Populær café inviterer til plantebanko

Tæt på Godsbanen finder du et helt specielt sydlandsk plantekoncept, som kombinerer plantebutik med café og møderum.
‘Plantecaféen’ er et botanisk paradis, som er fyldt med planter i alle former, farver og størrelser. Hængende fra loftet, stående på bordene og placeret på gulvet rundt omkring i caféen såvel som i butikken.
På stedet kan du både kan erhverve dig dine yndlingsplanter eller sidde og nyde en lækker kop kaffe, et glas koldt hvidvin eller en let frokost.
Og nu kan du altså også snart deltage i Plantebanko torsdag den 8. juni med mulighed for at vinde lækre planter og andre plantepræmier.

Vind flotte planter og plantegrej
Plantcaféen har fundet de fineste planter frem og inspirerende produkter til dine planter.
Der er flotte planter, der skal have et nyt hjem, så er du plantetosset, så kom og vær med og vind en plante til din vindueskarm eller plantegrej til at holde de planter lækre.

Billetprisen er 40 kr, som dækker entré, og herudover kan du få 1 plade 20 kroner og 3 for 50 kroner – plader købes i baren på dagen.
Der vil være mulighed for at købe kolde drikke og snacks inden selve banko, og det er muligt at hænge ud efterfølgende i baren.
Du kan købe din billet lige her.
Hvad: Plantebanko
Hvor: Plantecaféen, Kjeld Tolstrups Gade 12, 8000 Aarhus
Hvornår: Torsdag den 8. juni kl. 17.30-19.30 (ankomst fra 17.00)
Kom og få en god plads til dig og dine venner, så er der tid til at købe plader og drikke til alle.
Plantenbanko bliver afholdt i samarbejde med foreningen Institut for X.