Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

For hele familien: Brandstationer i Aarhus inviterer til åbent hus

Af Jonathan Sten Drivsholm
Brandstation City.
Brandstation City.

Om man er voksen eller barn, så synes de fleste, at det er ret fascinerende med brandbiler og brandmændenes udstyr.

Normalt ser man kun brandbilerne tæt på, når de rykker ud på brandslukningsopgaver – men nu er der snart en særlig mulighed for at komme helt tæt på.

Østjyllands Brandvæsen inviterer nemlig til åbent hus hos byens tre brandstationer i sommerferien.

Slip din indre brandmand løs

Sørg for allerede nu at sætte kryds i kalenderen, for det er helt særligt som familie at komme helt tæt på brandvæsnet.

Der er åbent hus hos de aarhusianske brandstationer på tre forskellige datoer.

  • 15. juli kl. 10-13: Brandstation Nord, Klokhøjen 16B, 8200 Aarhus N
  • 17 juli kl. 10-13: Brandstation City, Ny Munkegade 15, 8000 Aarhus C
  • 19. juli kl. 10-13: Brandstation Syd, Søren Nymarks Vej 6W, 8270 Højbjerg
For hele familien: Brandstationer i Aarhus inviterer til åbent hus
Brandstation Syd. Foto: Østjyllands Brandvæsen

“Tag branddragten på, afprøv udstyr, du ikke vidste fandtes og gå på opdagelse i biler fra både brand, politi og ambulance.

Kom med op i stigen til svimlende højder eller prøv kræfter med brandslangen, lær om førstehjælp og meget mere,” skriver Østjyllands Brandvæsen, der invitationen til ‘Sommersjov på brandstationen’.

Brandvæsnet gør opmærksom på, at der hverken kan parkeres ved brandstationen og eller på vejen tæt ved brandstationen.

Derfor er det igen god idé at hoppe på cyklen eller i stedet parkere bilen et stykke derfra.

Læs mere om åbent hus lige her

Del artikel

Andre læser også