Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Cafe Støj: Bo Evers spiller to koncerter under FESTlig UGE i Aarhus

Af Jan L. Pedersen

På Cafe Støj fejrer de i denne uge FESTlig UGE med bl.a. to aftenener med musikeren og sangskriveren Bo Evers. Han fik sit helt store folkelige gennembrud med sangen FRED, hvor det fine værtshus sæt ”En Ferna og en Fad” fik sin store revival. Og selvfølgelig bliver det muligt at købe sådan et sæt under koncerterne med Bo Evers på Cafe Støj.  

 

Bo Evers er en charmerende poet og publikumsdarling. Hans underfundige rim og skæve tekster er forfriskende og en oplevelse i sig selv. Uanset indpakningen, udspringer og udklækkes sangene alle samme sted: I Bo Evers´ finurlige hjerne, når han sidder alene med sin guitar. 

 

Du kender sange som ‘Fred’, ‘Barry White’ og ‘Hver Anden Weekend’. Nu er der nye hits på EP-en ‘Død’, som udkom i februar 2019. To singleforløbere har været ude forinden, bl.a. ‘Fri Mig’. Senest, i september 2019, har Bo Evers hyldet Christania med ‘Balladen Om Staden’… Med og uden røg! 

 

Bo Evers har formået at udfordre den traditionelle dansksprogede musik, ved at kombinere det underfundige folk- og vise-univers med både den Django Reinhardt’ske gypsy-swing virtuositet, skiffle, solo-soul, pop og punk! 

 

 

Sagt om Bo Evers: 

“Unikt. Fuldstændig et modstykke til alt moderne popmusik. Undtagelsen der bekræfter reglen. Det er det der rammer folk.” Remee i Go’Aften Danmark.

 

“Bo Evers har en evne til at skabe sjove billeder og beskrive situationer med mange, mange gode og overraskende ord og udtryk. Hans billeder og hans måde at fortælle på er skøn…”. Sabine Kirchmeier Andersen, direktør for Dansk Sprognævn.

 

Der er stadig få billetter til koncerterne torsdag den 3. september og fredag den 4. september på Cafe Støj.

 

Billetter kan købes via dette link: 

 

Cafe Støj: Bo Evers spiller to koncerter under FESTlig UGE i Aarhus

Del artikel

Andre læser også