Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ciao Italia: Smedien er klar med italiensk pop-up restaurant

Af anders@sommersangdigital.dk

Smedien bringer Italien til Aarhus, når de igen åbner pop-up restaurant i deres rustikke rammer ved Frederiks Plads. Denne gang bydes der på kulinariske specialiteter, mad og vin fra Italien, når de slår dørene op for Ciao Italia den 9.-11. august 2018.

 

Den østrigske køkkenchef, Milos Nikolic, og hans team inviterer til et nyt særarrangement, når de byder velkommen til en ny omgang pop-up i Smedien. Denne gang under navnet Ciao Italia. Her kan man tre aftener i august få den helt store kulinariske aften, når turen går til støvlelandet i Sydeuropa.

Ciao Italia: Smedien er klar med italiensk pop-up restaurant

Smedien og Milos havde stor succes med deres sidste pop-up restaurant i marts, hvor temaet var Østrig. Milos og hans team har stor ekspertise med gastronomi fra Sydeuropa og en særlig forkærlighed for Italien, så de glæder sig til igen at slå dørene op for private gæster, når den italienske pop-up restaurant åbner i centrum af Aarhus den 9., 10. og 11. august.

 

Program for aftenen

 

  • Velkomst og miniatures
  • 4 retters italiensk gastronomi bestående af:

–   Carpaccio Cipriani (oksemørbrad med trøffelcreme og et strejf af frisk sommertøffel)

–   Branzzino al Spinacci (grillet filet af havbars med spinat, små kartoffelterninger og sauce)

–   Saltimbocca version 2.0 (kalvefilet på polenta med parmaskinke og sauce)

–   Torta Caprese (italiensk kageklassiker serveret med jordbær og yoghurtis)

  • Udvalg af italienske vine inkl. øl og vand
  • Kaffe og sødt

 

Pris pr. kuvert 695 kroner 

 

Bordbestilling/tilmelding sker skriftligt til Centralværkstedet på info@centralvaerkstedet.dk – ved bordbestilling oplyses navn, adresse og telefonnummer.

 

Spørgsmål til arrangementet kan rettes til 86 20 88 00.

 

En af byens mest charmerende locations

Smedien er placeret lige ved siden af Centralværkstedet, og de to bygninger har tilbage i 1860´erne været en del af det store DSB-værkstedsområde. Smedien blev, som navnet indikerer, brugt af smedene når togene skulle repareres, og det store ildsted, som dengang var omdrejningspunktet for bygningen, står stadigvæk centralt i lokalet.

Stemningen i Smedien har en autencitet fra de gamle værkstedsbygninger, som adskiller rummet markant fra andre venues i byen. De store vinduespartier gør lokalet lyst og venligt, og de smukke trægulve sammen med det højloftede udtryk gør rummet hyggeligt og behageligt at befinde sig i.

 

Del artikel


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien