Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Danish Oyster Cup på Tir Na Nóg: Slaget om den danske østers…

Af anders@sommersangdigital.dk

På Lørdag er det igen blevet tid til at fejre den danske østers og finde 
årets bedste østersåbner. Det sker, når Tir Na Nog slår dørene op for 
årets Danish Oyster Cup, hvor 12 deltagere kæmper om titlen og æren.

 

Til årets Danish Oyster Cup deltager 12 deltagere fra hele landet, hvor 
der bliver kæmpet om titlen som årets bedste østersåbner. Deltagerne 
dyster i disciplinen 30 østers på tid. Det klarer flere af dem på den 
samme tid, som det vil tage andre almindeligt dødelige at åbne en 
håndfuld østers.

Danish Oyster Cup på Tir Na Nóg: Slaget om den danske østers...

Det er en lidt skæv disciplin, men ikke desto mindre er det nu syvende 
år i streg, at konkurrencen holdes i Aarhus. Vinderen kvalificerer sig 
til de europæiske, de nordiske mesterskaber og Oyster Opening World Cup.
Konkurrencen består af indledende heat og finalen. I finalen er alt på 
spil, hvor de fire bedste fra de indledende heat dyster om den bedste 
tid med 30 nye østers.

 

”Konkurrencens østers er sorteret og pakket, så de er nogenlunde ens, 
men der er tale om et rent naturprodukt, og det kan påvirke 
åbningstiden. Nogle kan være særligt genstridige, andre kan næsten 
smuldre mellem hænderne på en, hvis man er uheldig. Så ingen kender 
resultatet før end den sidste klokke har ringet,” fortæller Simon 
Tønsager, der er formand for Danish Oyster Academy, der afholder 
konkurrencen, og selv er ivrig konkurrencedeltager.

 

Irsk deltagelse

Det er en festlig dag for både deltagere og publikum – også selvom man 
ikke ved så meget om østers. Der er mulighed for at smage på bløddyrene 
undervejs eventuelt i selskab med en Guinness, hvilket er et fast 
makkerpar i Irland, der er en stor østersnation.

Danish Oyster Cup på Tir Na Nóg: Slaget om den danske østers...

Til dagens konkurrence er der hentet forstærkninger ind netop fra 
Irland, hvor flere gange verdens- og europamester, Michael Moran, skal 
være overdommer og styre konkurrencen. Han har vundet stort set alt 
inden for østerskonkurrencer og rejser nu verden rundt for at promovere 
østers og dømme i østerskonkurrencer.

 

Fakta

Konkurrencen afholdes på Tir Na Nog i Frederiksgade lørdag den 13. 
oktober kl. 13.00 til 16.00.

Der er 12 deltagere, der skal dyste i år. Finalen – hvor stemningen og 
koncentrationen er på sit højeste – løber af stablen omkring kl. 15.00.

 

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien