Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Trodser corona: Dansekoncert med Pernille Rosendahl opføres alligevel på Aarhus Teater

Af Freja Dumont
Foto: Aarhus Teater
Foto: Aarhus Teater

Kom med til dansekoncert når Pernille Rosendahl, det internationalt anerkendte Black Box Dance Company og Aarhus Teater sammen udforsker vores folkesjæl.

Dansekoncerten Vita Danica  genopstår fra sin corona-aflysning, og kan nu opleves på Aarhus Teater fra den 9. Juni – og du kan allerede købe dine billetter lige her.

Urpremieren var planlagt til den 8. januar, og stort set alle forestillinger var udsolgt, da vinterens corona-restriktioner satte en stopper for Vita Danica.

Men takket være omfattende kalendergymnastik og støtte fra Salling Fondene er der lys i mørket.

Trodser corona: Dansekoncert med Pernille Rosendahl opføres alligevel på Aarhus Teater
Foto: Aarhus Teater

Hvad er danskhed?

Man taler meget om det fortabte Udkantsdanmark, om at Dannevang er knækket over og delt i land og by, folk og elite.

Med Vita Danica og perler fra den danske sangskat favner sanger og komponist Pernille Rosendahl, Aarhus Teater og det anerkendte dansekompagni Black Box Dance Company det, der samler os, fremfor det, der splitter os som folk og nation.

Stykket er en billedskabende dansekoncert hvor Pernille Rosendahl, seks dansere fra Black Box Dance Company Holstebro og to livemusikere på scenen tager tilskuerne på en poetisk tidsrejse gennem Danmark og stiller spørgsmålet:

Hvad er danskhed?

En lettet teaterdirektør

Samproduktionen mellem Aarhus Teater og Black Box Dance Company Holstebro får sin urpremiere på Aarhus Teaters Scala-scene onsdag d. 9. Juni – noget som i den grad glæder Aarhus Teaters teaterdirektør.

“Normalt arbejder vi med en planlægningshorisont på 2-3 år, hvor mange logistiske og kalendermæssige brikker skal falde på plads.

Derfor er det et lille under, at det på meget kort tid er lykkedes at få alle ender til at mødes,” siger Trine Holm Thomsen, teaterdirektør Aarhus Teater.

Del artikel

Andre læser også