Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Det stikker helt af: Ude Af Kontrol spiller stor koncert i Aarhus

Af Emil Kjær Jørgensen
Ude af kontrol
Ude af kontrol

Der findes fede liveartister.

Og så er der Ude Af Kontrol.

Den dynamiske trio rider på en bølge i de her år, og de formåede at melde udsolgt i K.B. Hallen i København fire måneder før koncerten skulle spilles.

I forlængelse af den store interesse besøger Ude Af Kontrol seks forskellige byer til en spillestedstour i efteråret 2024.

Det tager dem forbi Aarhus, hvor de spiller på Train den 18. oktober 2024.

Sætter altid gang i festen

Drengene er, som navnet lægger op til, kendte for at skubbe til grænserne og samtidig sætte skub i publikum.

Deres notoriske liveshows har for vane at få tændt op i deres altid energiske publikum, derfor kan man forvente en kæmpe energiudladning, når UAK drager på spillestedstour i efteråret.

Englando, Balken og Munken har i et halvt årti skabt en bølge af hits og netop nået en milepæl med mere end 320.000.000 (!) streams, alene på Spotify, hvor drengene i den grad er vokset med opgaven i takt med deres stigende popularitet.

På trods af meget begrænset kommerciel support har Ude Af Kontrol formået at vokse sig til et af de største bands herhjemme, både målt på antal af streams samt tilslutningen til deres koncerter.

Billetsalget startede fredag d. 8. marts klokken 10.00.

Touren

4. oktober 2024, Gazzværket, Aabenraa.

5. oktober 2024, Elværket, Holbæk.

11. oktober 2024, Posten, Odense.

12. oktober 2024, Royal Stage, Aalborg.

18. oktober 2024, Train, Aarhus.

19. oktober 2024, Fermaten, Herning.

Del artikel

Andre læser også