DinnerDays spiser sig ind på Aarhus: Få endnu mere spæk for skillingen i vinterferien
Glæd ganen med gode middage, når DinnerDays er tilbage i Aarhus større end nogensinde fra den 8.-17. februar – nu med endnu flere restauranter, der serverer tre retter fra 210 kr. (+ gebyr). Det skriver DinnerBooking i en pressemeddelelse.
Vinterferien venter forude, og her kan du se frem til at fylde maven, når 18 restauranter i Aarhus og omegn inviterer på middag til en pris, som er lige til at fordøje. Spis en tre retters middag fra 210 kr. (+ gebyr) til restaurantfestivalen DinnerDays, som finder sted d. 8.-17. februar 2019.
Få sul på maven for halvtomme lommer hos populære Anker og Madklubben Aarhus. Nyd en middag ved åen på Globen Flakket, franske fristelser på ET, italienske specialiteter på Gäst eller et saftigt stykke kød på Retour Aarhus og mange flere steder.
Skal middagen lige have et ekstra skud krydderi, har du også mulighed for at spise bøffer, der smelter på tungen på MASH til 400 kr. (+ gebyr).
Stor appetit i Aarhus
Appetitten for konceptet vokser i Smilets by. Til sidste omgang DinnerDays måtte de fleste af de 11 deltagende restauranter melde stort set udsolgt og intet mindre end 129,5 % flere gæster i Aarhus fik forkælet smagsløgene med en middag i uge 42 2018 sammenlignet med DinnerDays i uge 7 samme år.
Derfor får gæsterne denne gang endnu mere at tygge på når antallet stiger fra 11 til 18 restauranter på menuen i Aarhus og omegn. “Vi sætter stor pris på den stigende interesse, vi oplever i Aarhus, og vi er glade for at kunne tilbyde endnu flere gode spiseoplevelser i Aarhus i denne omgang,” sfortæller Laura Madsen, PR & Communications Manager hos DinnerBooking.
Spiser sig ind på markedet
DinnerDays har blot eksisteret i tre år, og i den periode er antallet af deltagende restauranter tidoblet – fra 10 til nu 100 restauranter.
Festivalen har spist sig ind på markedet og i uge 42 blev alle rekorder slået, da billetsalget steg 43 procent på landsplan.
Kom først til fadet
Hvis du vil være sikker på, at ingen gafler billetterne til din yndlingsrestaurant før dig, skal du være klar når billetsalget starter den 3. januar 2019 på www.dinnerdays.com
DinnerDays februar 2019
HVORNÅR: 8.-17. februar 2018 – billetsalget starter den 3. januar på www.dinnerdays.com
HVOR: På 100 restauranter i København, Aarhus, Odense, øvrige Sjælland og øvrige Jylland
PRIS: 210 kroner + gebyr (fra 25 kroner). Enkelte gourmetmenuer koster 400 kr. + gebyr (fra 30 kroner)
Om DinnerBooking.com
Bag DinnerDays er DinnerBooking.com, som er Danmarks største restaurantsite, hvor du kan finde inspiration, se ledige tider og booke bord på omkring 1000 forskellige restauranter og caféer.
DinnerBooking afholder DinnerDays to gange om året, og er herudover medarrangør af restaurantfestivalen Spis & Støt i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse.