Det dufter af Hawaii i Aarhus – IRONMAN-begivenheden KMD 5150

Aarhus fyldes lørdag af triatleter fra ind- og udland, når IRONMAN-begivenheden KMD 5150 Aarhus afvikles med start og mål på Tangkrogen lørdag eftermdddag. For de mange, der første gang deltager i et IRONMAN-stævne, handler det også om første skridt på vejen mod alle triatleters helt store drøm, deltagelse i det legendarisk IRONMAN på Kona Hawaii.
På grund af de mange triatlonaktiviteter, der også involverer en afdeling af Nordens største motions triatlon KMD 4:18:4, skal man være opmærksom på trafikændringer i området omkring Tangkrogen og det sydlige Aarhus. Samlet skal triatleterne til KMD 5150 Aarhus igennem 51 km og 500 meters strabadser, deraf navnet 5150. Det er i triatlonregi en kort distance og magen til den, man brugte til de Olympiske Lege.
Deltagelse til IRONMAN på Hawaii
Det handler også om, at tage første skridt mod alle trialeters store drøm, deltagelse til IRONMAN på Hawaii: ”IRONMAN 5150 er skam hård nok i sig selv, men for mange vil det så også være første på vej mod det ultimative for en triatlet, nemlig deltagelse til IRONMAN på Hawaii,” siger Thomas Veje Olsen, direktør for IRONMAN Danmark: “Heldigvis leder vejret også tankerne hen på Hawaii disse dage, så der er lagt op til en fantastisk lørdag med masser af triatlon i Aarhus,” siger Thomas Veje Olsen
Ud over IRONMAN afvikles der lørdag formiddag også den store motionsevent KMD 4:18:4, hvor motionister, firmahold og folk, der har lyst til at snuse til triatlonsporten, skal igennem 400 meter svømning, 18 km cykling og 4 km løb: ”Det er en fantastisk optakt til KMD 5150 Aarhus, når mere end 1.000 deltagende motionister og firmahold prøver kræfter med triatlonsporten til KMD 4:18:4.
FAKTA KMD 5150 Aarhus:
1,5 km svømning
40 km cykling
10 km løb
Tidspunkt: 10. september 2016 med start kl. 13.00
KMD 5150 Aarhus starter med svømning i den naturskønne bugt i Aarhus, en teknisk cykeltur syd for Aarhus og en smuk løb i centrum af Aarhus og gennem Marselisborg Skov. Målstregen og skiftezonen er placeret på Tangkrogen kun 2 km fra byens centrum.
Tangkrogen er et fantastisk hot spot til KMD 5150 Aarhus. Vendepunkt, målstreg, expo og registrering – alt er samlet på ét sted.
Svømmerute: 1 omgang på 1500 meter. Den 1,5 km lange svømmerute starter på Tangkrogen i Aarhus, hvor skiftezone og målområde også er.
For de berørte områder i forhold til trafikændringer se cykel- og løberute i det vedhæftede materiale.
Fakta KMD 4:18:4
400 m svømning
18 km cykling
4 km løb
Tidspunkt
Lørdag d. 10. september
09.00: Første deltager sendes afsted
12.30: Sidste deltager er i mål