Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kender du ham her? Efterlysning af gerningsmand til voldelig overfald i Aarhus

Af anders@sommersangdigital.dk

Østjyllands Politi beder offentligheden om hjælp til at identificere gerningsmanden til et voldeligt overfald på Åboulevarden i Aarhus.

 

Kort efter kl. 02.00 natten til søndag den 24. februar opstod der tumult mellem nogle personer på Bodegaen ved Åboulevarden i Aarhus. 

 

En 28-årig mand har forklaret til politiet, at en person inde på bodegaen havde taget kontakt til ham og virkede provokerende, hvorefter den 28-årige havde sagt til ham, at de kunne gå udenfor, hvis de skulle have en konfrontation.

 

Men før den 28-årige mand nåede at reagere, blev han slået i hovedet med en knytnæve, hvorefter han faldt på gulvet. Han fik dog rejst sig op, og gik efterfølgende ud af bodegaen.

 

Efterlyser tre mænd

Udenfor bodegaen blev den 28-årige kort efter skubbet til af en anden mand, der gik forbi ham. Mens den 28-årige kiggede efter ham, kom gerningsmanden til det første overfald pludselig og gav den 28-årige endnu et knytnæveslag i hovedet, så han faldt til jorden.

Det er politiets opfattelse, at de tre mænd, der ses på videoen nedenfor, kender hinanden og har koordineret overfaldet på den 28-årige. Politiet beder derfor om hjælp til at genkende alle tre mænd. 

Kender du ham her? Efterlysning af gerningsmand til voldelig overfald i Aarhus

Var du vidne til overfaldene ved Bodegaen, eller ved du, hvem mændene på videoen er, så kontakt Østjyllands Politi på telefon 114.

 

 

 

Del artikel

Andre læser også