Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Eftersøgning ud for Moesgård Strand: Menneskelignende genstand set flyde i vandet

Af anders@sommersangdigital.dk
Foto: Google Maps
Foto: Google Maps

Tre skibe søgte i tre en halv time, men fandt ikke noget

 Tirsdag aften udspillede en større eftersøgningsaktion sig i farvandet ved det sydlige Aarhus. Østjyllands Politi fik klokken 18.19 en anmeldelse fra nogle borgere, som ud for Moesgård Strand havde set en menneskelignende genstand flyde i vandet.

 

“De synes, de kunne se noget, som måske kunne være et menneske. Det var så langt ude, at de ikke kunne se det tydeligt, men de mente, at formen på genstanden var som et menneske,” siger Jakob Christiansen, kommunikationsmedarbejder ved Østjyllands Politi.

 

Søværnet blev sendt i aktion for at gennemsøge området med to skibe. Yderligere et skib fra Marinehjemmeværnet, som var på uddannelsessejlads med 21 personer, blev kaldt til for at hjælpe. To af skibene havde gummibåde, som også blev sat i vandet for at lede.

 

Den store eftersøgning gav dog ikke noget resultat, og efter godt tre en halv times søgning i vandet, blev aktionen indstillet. “Klokken 21.49 meddeleler de, at de har søgt området igennem, og at de ikke kunne finde noget,” siger Jakob Christiansen.

Eftersøgning ud for Moesgård Strand: Menneskelignende genstand set flyde i vandet
Foto: Google Maps

Han oplyser, at der ikke vil være yderligere eftersøgning onsdag.

 

Del artikel

Andre læser også