Er det Danmarks bedste vin? Bichel-stifterens egne vine bliver åbnet for første gang siden Gunnar Steen Jakobsens død
Det er i morgen, fredag den 3. august, to år siden, at Gunnar Steen Jakobsen døde, kort efter at Bichel Vine var sikret næste generation. Bichel Vine var ellers ikke til salg, men da en af vinbranchens mest seriøse profiler, Lars Bo Henriksen, spurgte Gunnar Steen Jakobsen om han ville sælge Bichel Vine, sagde han prompte nej. Men hvis det er til dig, så vil jeg gerne. Sådan gik det til, at en af landets mest respekterede vinforretninger overlevede et generationsskifte.
Vinhandler og vinbonde
Firmaet er ført videre i samme ånd, og Gunnars vinmark står bedre end nogensinde før, så der forventes en fremragende høst i år på grund af den varme danske sommer.
I anledning af toårsdagen åbner Bichel Vine i Hjortshøj flasker fra 2012 . De er perfekt opbevaret ved 5 grader, siden de blev produceret.
Hans Kjellund, der i sin tid, sammen med Gunnar Steen Jakobsen var grundlægger og medejer af Bichel, kommer og fortæller, hvordan vinene blev lavet og baggrunden for dem.
Vi taler fodtrampning og sulfitfri solaris-druer fra unge stokke. Om vinene duer vides ikke, men de åbnes i Hjortshøj, Malling og på Frederiksberg på fredag klokken 15.00.
Den seneste og roste årgang kan også smages; Bichel 2 hedder den, og det hele afsluttes med hjemmelavet vaniljeis med græskarkerneolie. Hertil åbnes der Eiswein fra Gobelsburg, til en pris på 330 kroner per flaske.
Arrangementet er gratis
Bichel Vine
Hjortshøjlund, Mejlbyvej 501
DK-8530 Hjortshøj
Telefon: 86 22 94 00
E-mail: post@bichel.dk
Se åbningstider her