Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Flere afspærringer: Større vejprojekter kan genere trafik og naboer mindre

Spaerring-Aldersrovej-1024x591

Normalt må entreprenører, der laver større vej- og andre byggeprojekter i Aarhus, finde sig i kun at kunne arbejde i særlige tidsrum af hensyn til myldretidstrafik og naboer. I den nuværende særlige situation kan de imidlertid få tilladelse til også at arbejde, når trafikken normalt er allertættest.

 

I en storby som Aarhus er der under normale omstændigheder nogle regler, der skal følges, så store maskiner ikke spærrer vejene i myldretiden. Det kan være alt lige fra en kran, der skal stå på vejen få timer, til projekter, der tager en uge eller mere.

 

Derfor er der normalt spærretid for anlægsarbejder på og langs de vigtigste veje mellem kl. 6 og 9 om morgenen og 14 og 18 om eftermiddagen, hvis arbejderne forstyrrer trafikken. Med andre ord er byggearbejderne nødt til kun at arbejde de pågældende steder mellem kl. 9 og 14, i weekenden og/eller om natten.

 

Det betyder almindeligvis, at det tager længere tid for anlægsarbejdet at blive færdigt, og i nogle tilfælde vil arbejde om natten eller i weekenden også genere naboer.

 

Under corona-krisen er der imidlertid opstået særlig situation i og med, at der ikke længere er myldretid. Teknik og Miljø har derfor besluttet at opfordre entreprenører til – om muligt – lige nu at få gennemført større anlægsarbejder på og langs de større vejstrækninger, som de alligevel har planer om at lave.

 

På den måde vil de kunne blive hurtigere færdige, de vil genere trafikken mindre, og de vil ikke behøve at tage natten og weekenden til hjælp, så naboerne bliver skånet for eventuel larm i disse tidsrum.

 

”Vi kan ikke tvinge nogen til at fremrykke projekter og gå i gang lige nu. Men vi håber, at det vil virke som en gulerod, at de kan lave arbejdet, når de vil. Selvfølgelig med måde, men vi vil være meget fleksible,” fortæller konsulent Thomas Langeland, Teknik og Miljø.

 

Aktuelt er der en spærring på Aldersrovej, hvor der kun er trafik i den ene retning. Der vil givetvis komme flere afspærringer i den kommende tid.

 

 

 

 

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.