Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Første gang nogensinde: Amerikansk millitær rykker ind på Aarhus Havn

oesthavnen_2016_4297-2
Foto: Aarhus Kommune

I næste uge ankommer ca. 600 stk. amerikansk militært materiel og køretøjer til Aarhus Havn med det civile fragtskib ARC Independence.

Det sker, når byen for første gang nogensinde lægger havn til værtsnationsstøtte til USA – også kaldet Host Nation Support.

Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Materiel fragtes videre til Østeuropa

Det amerikanske materiel skal efterfølgende fragtes videre til Østeuropa på landjorden på grund af en planlagt rotation af amerikanske tropper.

Østjyllands Politi forventer i den forbindelse, at der muligvis kan opstå en øget trængsel på Aarhus Havn i de dage, hvor skibet skal losses og materiellet køres videre ud i Europa.

”Vi har en formodning om, at der muligvis kan opstå kortvarige trafikale trængsler på havnen, når det militære materiel skal fragtes videre i Europa.

Havnen er dog i forvejen godt gearet til at håndtere den daglige trafik, så vi tror ikke, der bliver nogle større udfordringer – men vi følger situationen nøje,” siger politidirektør i Østjyllands Politi Kirsten Dyrman.

Østjyllands Politi har en forventning om, at havnen vil blive belastet med op mod 50 ekstra lastbiler i døgnet i forbindelse med opgaven.

Midlertidigt militært område i Aarhus

I forbindelse med fragtskibets ankomst til Aarhus bliver der oprettet et midlertidigt militært område – også kaldet et MMO – på et mindre område af Omniterminalen på Aarhus Havn.

Der er i forvejen ikke adgang for offentligheden på terminalen, så Østjyllands Politi har ingen formodning om, at borgerne bliver påvirket af det midlertidige militære område.

”Vi regner ikke med, at operationen kommer til at påvirke østjydernes hverdag, men vi har en forventning om, at borgerne muligvis kan støde på amerikanske soldater i området omkring Aarhus Havn og Aarhus midtby,” siger politidirektør Kirsten Dyrman og tilføjer, at hun håber, amerikanerne vil føle sig godt taget i mod, når de færdes i byen.

Det midlertidige militære område på Aarhus Havn vil være gældende fra i løbet af fredag formiddag den 13. januar 2023 og frem til den 12. februar 2023. Der vil være tydelig skiltning i det område, hvor MMO’et er gældende. 

Opgaven på Aarhus Havn er gennemført af Forsvaret, og foruden Østjyllands Politi deltager også Hjemmeværnet og en række øvrige civile aktører og relevante myndigheder.

Læs mere om Host Nation Support på Forsvarets hjemmeside her.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.