Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Folkene bag Gatromé og Atrium: Åbner bistro med midnatsåbent

Af Freja Dumont
Søren Jakobsen, William Jørgensen, Lars Jørgensen og Daniel Lundberg. Foto: Kasper Hornbæk
Søren Jakobsen, William Jørgensen, Lars Jørgensen og Daniel Lundberg. Foto: Kasper Hornbæk

Når Michelin restauranten Gastromé flytter ud af de nuværende lokaler for i stedet at åbne i Risskov, så fødes et nyt spisested i lokalerne. Og dørene åbnes allerede torsdag den 8. september.

Navnet på den lille nye bliver Entré – Social Bistro. Det er folkene bag Gastromé, samt restaurant Atrium på Hotel Royal, der står bag Entré.

De vil skabe et spisested, hvor hyggen driver ned af væggene, mens gæsterne nyder stedets mange forskellige små-retter, deleretter og bistroretter sammen med gode vine og cocktails.

Det skriver Entré – Social Bistro i en pressemeddelelse.

Tilgængelig for mange flere end en Michelin-restaurant

Den kombination har fået ejerne til at opfinde en helt ny restaurant-kategori, som de kalder Social Bistro.

”Gastromé og Atrium er kendt for den ekstrem gode og nede på jorden beværtning, som gæsterne får. Den ånd og kultur vil vi gerne lade blive hængende i lokalerne.

Derfor har vi valgt at skabe Entré, som bliver tilgængelig for langt flere mennesker end en Michelin-restaurant.

Beliggenheden her midt i Latinerkvarteret betyder, at rigtig mange mennesker kommer forbi, og derfor er det langt bedre med en bistro i disse lokaler.”

Søren Jakobsen, medejer af Gastromé og Entré

Lokale råvarer, fornuftige priser og uformelle omgivelser

Daniel Lundberg er ansat som daglig leder af den nye bistro. 

”Køkkenet vil blive bemandet med professionelle kokke, som elsker at udfordre de gængse retter og omdanne dem til små-retter eller deleretter.

De vil selvfølgelig lade sig inspirere af køkkenet på Gastromé og Atrium, og fastholde konceptet om, at inddrage så mange lokale fødevarer som muligt, heriblandt afgrøderne fra Gastromé The Garden, som er vores minilandbrug,” fortæller Daniel Lundberg, der bliver daglig leder af stedet.

Målet er at tiltrække folk, som har lyst til at hygge sig i uformelle omgivelser, hvor de vil blive præsenteret for god mad til en fornuftig pris, og vine og cocktails, som har et vist niveau.

Spis på restaurant helt til midnat

Daniel Lundberg er flyttet til Aarhus fra København og har stået i spidsen for Balthazar på Hotel DAngleterre i København, og tager derudover masser god erfaring med sig fra det københavnske restaurantionsmiljø.

”Da jeg kom til Aarhus, undrede jeg mig over, at stort set ingen spisesteder havde åbent for mad efter kl. 21.00. Derfor vil vi på Entré udvide køkkenets åbningstider, så der også er muligt med late-night-dining,” fortæller Daniel Lundberg.

Der bliver også være plads til at nyde en velsmagende cocktail, og der vil blive indrettet en lounge, hvor man kan sidde i tunge møbler og rigtig hygge sig.

Du kan booke bord hos Bistro Entré lige her.

Hvad: Entré Social Bistro åbner
Hvor: I Gatromés tidligere lokaler på Rosensgade 28
Hvornår: Åbner den 8. september

Del artikel

Andre læser også