Gadefest i midtbyen: Kom til gratis banko med Stella Starlight
Det bliver festligt i Sjællandsgade i morgen eftermiddag og aften.
Her inviterer Reden Aarhus nemlig til en gedigen gadefest med mad, musik og Drag Queen Banko.
Forvent masser af glitter, når aftenens værtinde Miss Stella Starlight styrer slagets gang mellem kl. 17.30 og 18.30.
Anledningen til gadefesten er, at det anonyme være- og rådgivningssted for kvinder fejrer 75 års jubilæum for organisationen bag stedet – KFUKs Sociale Arbejde.
Det er ganske gratis at deltage i fredagens festlige aktiviteter, og alle er velkomne.
Her er programmet:
14.00-21.00: Non alc. drinks-, snacks og isbar
14.00-19.00: Økologisk Grill
14.00-17.00: Kaffebar, Krea-værksted, boder, dart m.m.
14.30-15.30: Musik – Tuesday Tales
16.00-21.00: Foodtruck – Indian Street Food
16.30-17.30: Musik – De Splittergale
17.30-18.30: Drag Queen Banko – Miss Stella Starlight
19.30-21.00: Musik – Inuit Feet
Til gadefesten vil du desuden kunnen nyde stedets nye gavl-graffiti, som ingen ringere end L:Ron:Harald har stået for.
“Kom til fest på fredag og se vidunderet,” lyder opfordringen fra Reden Aarhus.
Hvad: Gadefest hos Reden Aarhus
Hvor: Sjællandsgade 6 i midtbyen
Hvornår: Fredag d. 24. juni kl. 14-21
Du kan læse mere om gadefesten her