Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gæsternes fortrukne restaurant i august måned!

Af anders@sommersangdigital.dk

I august måned valgte gæsterne deres favorit. Den restaurant, som har haft de mest positive gæster i hele Vestdanmark, er Restaurant Skovmøllen i Højbjerg. Ifølge den ene ejer, Rune Aaby, skyldes det restaurantens særlige fokus på lokale råvarer.

 

I den forgangne måned har Restaurant Skovmøllen i Højbjerg haft masser af positive gæster. Faktisk er det den restaurant i både Jylland og på Fyn, der har fået de mest positive gæsteanmeldelser. Det viser en ny opgørelse fra bookingsitet DinnerBooking.com, der indsamler gæsteanmeldelser for denne og over 550 andre restauranter og caféer.

Skovmøllen ved Moesgaard

Restauranten har gennemsnitligt fået 5,61 point ud af 6 mulige af gæsterne. Og dette høje gennemsnit skal ses i lyset af, at restauranten har mellem 250 og 350 gæster hver lørdag og søndag.

 

Fokus på lokale råvarer

Spørger man ejeren af restauranten, Rune Aaby, kan den positive gæstefeedback særligt tilskrives restaurantens store fokus på lokale råvarer: ”Vi kan se, at mange gæster sætter pris på, at vi anvender lokale råvarer, og derfor tror jeg, det har en betydning for vores positive anmeldelser,” fortæller han.

 

Han fortæller, at restauranten blandt andet bruger lokale leverandører som Karensminde Plantage, Olsgaard gårdbutik, og at de har honningbistader i baghaven.

 

”Når vi præsenterer retterne, lægger vi meget vægt på at fortælle, hvor råvarerne kommer fra i lokalområdet. Det tror jeg er med til at skabe tillid mellem os og gæsterne,” fortæller Rune Aaby.

 

Top 5 i Østjylland i august

 

  1. Restaurant Skovmøllen, Højbjerg
  2. Kähler Villa Dining, Risskov
  3. Den Lille Kro, Aarhus C
  4. Nordisk Spisehus, Aarhus C
  5. Café Casablanca, Aarhus C

 

Top 5 i Vestdanmark (Jylland og Fyn) i august

 

  1. Restaurant Skovmøllen, Højbjerg
  2. Lieffroy, Nyborg
  3. Restaurant Rudolf Mathis, Kerteminde
  4. Madindustrien, Vejle
  5. Fusion, Aalborg

 

 

 

Om opgørelsen

Opgørelsen er foretaget af bookingsitet DinnerBooking.com, hvor man kan booke bord på og se gæsteanmeldelser for over 550 restauranter og caféer. Hver gang en gæst booker bord via DinnerBooking, får vedkommende tilsendt et spørgeskema, hvor han/hun kan vurdere restauranten ud fra mad, betjening, stemning, samlet vurdering samt værdi for pengene.

 

Del artikel

Andre læser også