Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Genial idé, intet mindre – Aarhus får nyt hotel… men kun i 3 dage

Af Line Ingwar Karlsen

Danmarks første mobile hotel, Scandic To Go, rammer nu Aarhus, hvor gæsterne kan se frem til at vågne op midt på Food Festival-pladsen ved Tangkrogen. Aarhus er et af de få steder i Danmark, der får besøg af hotellet, der byder på helt unikke oplevelser. Hotellet ankommer den 4. september og kan opleves under hele Food Festivalen.

 

Hotellet kommer ud til gæsterne

Normalt er det gæsterne, der kommer til hotellet, men Aarhus har lige nu besøg af Danmarks første mobile hotel, Scandic To Go, som gør det lige omvendt. Det kommer nemlig ud til gæsterne. Som ethvert andet hotel har Scandic To Go en hoteldirektør, der er klar til at byde gæsterne velkommen på Tangkrogen, hvor Food Festivalen finder sted.

Scandic To Go i Aarhus

Ret cool med en overnatning midt i et madmekka

”Jeg har glædet mig meget til at drive hotel under Food Festivalen, hvor vores gæster får lov at være helt tæt på alle de spændende madaktiviteter. Scandic To Go handler nemlig ikke bare om overnatning, men om at få en unik oplevelse,” siger hoteldirektør for Scandic To Go, Søren Amstrup. Som hoteldirektør har han rejst rundt med Scandic To Go og budt gæster velkommen i København Zoo, Bornholm, Cold Hawaii ved Klitmøller og senest Blåvand.

 

Ikke et stort hotel – men stort nok

”Vi havde forudbestemt alle destinationerne til Scandic To Go undtagen Blåvand. Der blev hotellet placeret efter et ønske fra en dame, der gerne ville overraske sin mand op til deres 40-års bryllupsdag. Det ønske fik vi gjort til virkelighed,” fortæller hoteldirektøren om hotellet på 18m2, hvor der er plads til to voksne og to børn. Selve idéen er en kæmpe succes. Tænk sig, hvis man kan lave det her forsøg i større skala? På Aarhus Update er vi ret vilde med idéen, og hilser Scandic To Go velkommen til pladsen foran bugten.

Scandic To Go ved stranden

Gratis smagsprøver foran det mobile hotel

Lørdag den 5. og søndag den 6. september vil der blive uddelt gratis smagsprøver fra Scandic Aarhus Citys restaurant The Grill foran det mobile hotel.

Scandic To Go ligger roligt i det sydøstlige hjørne mellem HAVET og KORNMARKEN på Food Festivalen og kan opleves frem til og med den 6. september 2015.

 

Del artikel

Andre læser også