Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Glæd dig til magien: Største produktion på Aarhus Teater i nyere tid

Af Freja Dumont
Foto: Aarhus Teater
Foto: Aarhus Teater

Den 6. maj blev i den seneste genåbningsplan en vigtig dato for mange – herunder også landets teatre.

Hos Aarhus Teater åbner de med et brag den 6. maj med Danmarkspremieren på den spektakulære og farverige musical fra London, Charlie & Chokoladefabrikken.

Glæd dig til en fortryllende godtepose, når musicalversionen af Roald Dahls magiske bog Charlie & Chokoladefabrikken lander på Aarhus Teater. En fortælling, der også er kendt fra Tim Burtons film med Johnny Depp i rollen som Willy Wonka.

Fuld skrue på fantasi og teatermagi

Charlie & Chokoladefabrikken er den største produktion Aarhus Teater har haft i nyere tid.

Her er alle parametre i brug: Kostumer, der ikke kun ser flotte ud, men har næsten trylleagtige funktioner. En scenografi, der bare vokser og vokser og bliver ved med at overraske. Sangere, dansere, musikere og rekvisitter, der både er farvestrålende og også kan spises!

Her er skruet op for fantasi, eskapisme, og det bliver svært ikke at lade sig rive med af den gode fortælling og lidt teatermagi.

“Jeg glæder mig til at vise de tryllerier, fantasier og finurligheder, som vi har i godteposen,” siger instruktør Rune David Grue

Kom ind i det fantasifulde univers

Charlie er drengen med det uspolerede barnesind og det rene hjerte. Han lever af kålsuppe og kærlighed med sin fattige familie, og hans sødeste drøm er at besøge den hemmelighedsfulde slikfabrik og møde dens mystiske ejer, Willy Wonka.

I en konkurrence er Charlie en af fem heldige børn, der vinder en hel dag på fabrikken med selveste Hr. Wonka. De kommer på en overdådig rundrejse i det syrede slikparadis, hvor sukkerstænger vokser mellem brusende chokoladevandfald, og en hær af dansende og syngende Oompa-Loompaer koger knas og stads i lange baner.

Men Willy Wonka, som er en utilregnelig mand, der ikke er meget for uopdragne unger, har sin helt egen plan.

Stærkt hold bag

Aarhus Teaters Simon Mathew, kendt fra blandt andet Jesus Christ Superstar og Lazarus, spiller den excentriske slikmager Willy Wonka. Anders Baggesen fejrer 40-årsskuespiljubilæum på Aarhus Teater i rollen som Charlies bedstefar, Grandpa Joe.

Slikposen blandes af Rune David Grue, der iscenesatte West Side Story i 2018, og et ni mand stort orkester tænder op under det musikalske bolsjekogeri. Palle Steen Christensen står bag scenografien, mens Karin Gille kreerer kostumerne.

Se spilledage og få dine billetter her.

Del artikel

Andre læser også