Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Grillen Burgerbar søger nye ansatte: Bliv en del af Danmarks stærkeste burger-team

Af Stine Kjølby Christensen

Grillen Burgerbar er et hit blandt aarhusianerne, når der skal spises store, saftige burgere og drikkes kolde milkshakes til.

Kombinationen af de velvalgte råvarer, de innovative smagssammensætninger og ikke mindst den tilhørende restaurantoplevelse var sandsynligvis med til at gøre udfaldet, for at aarhusianerne gang på gang vender tilbage hos Grillen Burgerbar.

Også den gode service er i højsædet, når du besøger Grillen Burgerbar på Klosterport, hvilket blandt andet sikres ved at rekruttere de helt rigtige medarbejdere, der naturligt kan indgå som en del af det kollegiale fællesskab bag kulisserne.

Bliv en del af en kæmpe udvikling

Nu er Grillen Burgerbar igen på udkig efter nye kollegaer, der drømmer om en fremtid i burgerbranchen.

Det lyder måske ikke så krævende og ambitiøst, men faktisk er der en lang række udviklingsmuligeder hos Grillen, hvor du både får lederansvar og chancen for at arbejde dig opad – hvis du har lyst.

“Grillen Burgerbar udvikler sig helt vildt i øjeblikket, og derfor er vi også på udkig efter nogen, vi kan tage med os på rejsen,” fortæller Christina Frederiksen, der er Head of People & Culture.

Christina startede selv på restauranten i Aalborg, men kører nu rundt mellem flere af Grillens restauranter.

“Vi søger både en Operation Manager og en Floor Manager lige nu, som hver især skal være med til at højne Grillens niveau endnu mere,” siger Christina.

Grillen Burgerbar søger nye ansatte: Bliv en del af Danmarks stærkeste burger-team

Det leder Grillen Burgerbar efter

Som Operation Manager skal du meget gerne have erfaring med at lede et team, få det bedste frem i dit hold og ikke mindst kunne holde tempoet højt, når der er fart på.

Din rolle som Operation Manager bliver at sikre medarbejdernes udvikling og sørge for, at I sammen skaber resultater, vækster og indfrier de målsætninger, I sammen skal sætte for restauranten.

En Operation Manager er ikke bundet til restauranten i Aarhus, men får ansvaret for flere butikker og indgå i et samarbejde med den øverste ledelse. Det er derfor ikke et krav, at du selv bor i Aarhus eller drømmer om en base der i fremtiden, da du skal kunne køre på tværs af restauranterne i Jylland.

“Jobbet som Operation Manager er spændende i sig selv, men udviklingsmulighederne internt i virksomheden er også gode. Samtidig har man virkelig mulighed for at præge sin rolle og arbejde under meget frie tøjler,” forklarer Christina.

Du kan læse mere om jobbet som Operation Manager her.

Lederprofil søges lokalt i Aarhus

Er du en rigtig humørbombe, der er god til at motivere og skabe god energi omkring dig, så er jobbet som Floor Manager måske noget for dig.

Her vil du fingere både som Service og Social Manager fusioneret i én – med et pift af ekstra ingredienser.

Som Floor Manager vil du indgå i Manager-teamet med ansvar for at indfri Grillens daglige service- og salg mål. Man skal drives af at gå forrest og vejlede og guide sine kollegaer.

Grillen Burgerbar søger nye ansatte: Bliv en del af Danmarks stærkeste burger-team

Det er en vigtig egenskab, at du selv motiveres af hele tiden at blive endnu bedre, og ser det som en gave at kunne træne og udvikle både dig selv og dit personale. Det er en klar fordel, hvis du har noget ledererfaring – men ellers kan du i hvert fald få det hurtigt.

“Vores nye Floor Manager kommer til at stå med ansvaret sammen med det øvrige lederteam og den daglige drift i Aarhus.

Også her er der rigtig gode udviklingsmuligheder, hvis man drømmer om at fortsætte videre hos os,” slutter Christina.

Du kan læse mere om jobbet som Floor Manager her. 

Del artikel

Andre læser også