Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Aarhusianske gymnasieelever sigtet: Forfalskede coronapas

coronapas
Foto: Sundhed.dk.

I sidste uge fik Østjyllands Politi en henvendelse fra et gymnasium i Aarhus, hvor en medarbejder havde opdaget et mistænkeligt coronatestsvar, som en af skolens elever havde sendt ind.

Medarbejderen havde bemærket, at der var nogle detaljer ved testsvaret, der så anderledes ud, og ved gennemgang af alle testsvar fandt man frem til i alt fem coronapas, der var blevet forfalsket på forskellig vis.

Erkendte forfalsket testsvar

Skolen indkaldte de fem elever, to kvinder og tre mænd i alderen 16-18 år, til en samtale, hvor de alle erkendte at have forfalsket deres testsvar.

Sagen blev herefter overgivet til politiet, der nu har sigtet de fem elever for dokumentfalsk. I denne uge blev endnu en af gymnasiets elever, en 17-årig kvinde, sigtet for at have forfalsket sit coronapas.

”Det er rigtig dumt at forfalske sit coronapas, for det kan få langvarige konsekvenser for en ung gymnasieelev.

Udover den straf man bliver idømt i retten, kan det også give en plet på straffeattesten, som kan få betydning for de unges uddannelses- og jobmuligheder,” siger politiinspektør René Raffo, der på det kraftigste advarer andre om at forsøge at forfalske coronapas.

Straffen for denne type dokumentfalsk vil typisk være mellem 20 og 40 dages betinget fængsel, men da der er tale om en straffelovsovertrædelse, der har relation til Covid-19, kan straffen potentielt forhøjes til det dobbelte jf. straffelovens § 81d.

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.