Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Pænt og lækkert: Her er 5 skarpe avocadomadder i Aarhus

Af Line Ingwar Karlsen

En servering, der både er en fryd for øjet (og dermed Instagram) og forkælelse for smagsløgene. Vi taler naturligvis om den perfekte avocadomad.

Vi begav os ud på de aarhusianske caféer i jagten på byens bedste avocadomadder.

Og lad os sige det med det samme: vi fik både virkelig gode smagsoplevelser og perfekte instagram-billeder på turen.

Her kommer 5 skarpe avocadomadder i Aarhus:

Pænt og lækkert: Her er 5 skarpe avocadomadder i Aarhus
Avocadomad fra Den Gule Café.

Den gule café

På hjørnet af Jægergårdsgade og Frederiks Allé finder du Den Gule Café.

Mangler du indhold til din profil på Instagram, bør du helt sikkert smutte forbi her. Her er pæne farver, marmorborde og farvede stearinlys.

Og så får du en avocadomad med alverdens topping!

På tallerkenen var der en skive rugbrød med hjemmelavet pesto, rucola, avocado, syltede rødløg og balsamicoglace.

Toppingen kan variere fra dag til dag, men på vores var der blåbær, radiser, granatæble, bønnespirer og saltede mandler.

Alt sammen noget der med sødme, syre og salt spillede godt sammen med den søde avocado.

Her koster en avocadomad 50 kroner.

Hvor: Jægergårdsgade 2A.


Pænt og lækkert: Her er 5 skarpe avocadomadder i Aarhus
Avocadomad fra Café Glad.

Café Glad

På Café Glad serverer de farverig og økologisk mad i alverdens afskygninger.

Her fik vi en avocadomad med masser af smag og creme.

Serveringen bestod af en tyk skive ristet rugbrød med rørt feta, feberfrugtecreme, avocado, syltede rødløg, saltristede boghvedekerner og grønt på toppen.

Og mums, hvor var den bare virkelig god!

Kombinationen af det sprøde rugbrød, den fede avocado og den cremede peberfrugt skal vi helt sikkert forbi og have igen.

Hvor: Frederiks Allé 127.


Pænt og lækkert: Her er 5 skarpe avocadomadder i Aarhus
Avocadomad på Greenilicious.

Greenilicious

Hos Greenilicious fik vi en overdådig servering i form af deres “avocado crush”.

Her får du virkelig et stort måltid – ja faktisk mindede det mere om en hel brunch end en egentlig avocadomad.

På tallerkenen var der ristet surdejsbrød, pesto, romesco, avocado, to spejlæg, bacon, salat, syltede peberfrugter, forårsløg og chiliflager.

Her er der fuld knald på smagen og sprødheden, og der er bestemt ingen risiko for at gå sulten herfra.

Avocado crush hos Greenilicious koster 108 kroner.

Hvor: Jægergårdsgade 34 og Magasin (Immervad 2-8).


Pænt og lækkert: Her er 5 skarpe avocadomadder i Aarhus
Avocadomad fra La Cabra.

La Cabra

Da vi spurgte vores følgere på Instagram, hvor man får gode avocadomadder i Aarhus, var der absolut flertal for La Cabra.

Vi smuttede derfor naturligvis forbi Graven for at få fingrene i en af de famøse avocadomadder – og den skuffede ikke!

Her fik vi en skive surdejsbrød med most avocado, chili-/honningdressing, revet citronskal, feta, syltede rødløg og koriander.

Vi var meget begejstrede for smagen i denne mad. Der var rigtig meget smag, der supplerede avocadoen – syre fra citronen, salt fra fetaen og sødme fra de syltede rødløg.

Du får en avocadomad på La Cabra for 75 kroner.

Hvor: La Cabra, Graven 20.


Pænt og lækkert: Her er 5 skarpe avocadomadder i Aarhus
Avocadomad fra Cross Café.

Cross Café

Du kan selvfølgelig også få en avocadomad ved åen. Vi kan anbefale at smutte forbi Cross Café og nyd den grønne mad.

Vi fik her en klassisk avocadomad på ristet rugbrød, som var lækkert sprødt og lunt.

Under avocadoen var der godt med urteaioli, som havde virkelig god smag.

Derudover var der purløg og saltede nødder på toppen, og sidstnævnte tilførte en virkelig lækker crunch til maden.

Her får du en avocadomad til 60 kroner.

Hvor: Cross Café, Åboulevarden 66.

Del artikel

Andre læser også