Jazz på grønlandsk i Musikhuset: Aarhus Jazz Orchestra spiller Songs To The Green Land
Hvordan lyder det, når Aarhus Jazz Orchestra spiller det grønlandske sprog? Det kan du få svar på, når Aarhus Jazz Orchestra spiller Songs to the Green Land af de prisvindende komponister Jakob Buchanan og Helge Norbakken den 23. februar i Symfonisk Sal, Musikhuset Aarhus.
Det grønlandske sprog har en særlig klang og rytme. Faktisk kan det lyde som fantastisk musik. Sådan er det i hvert fald for komponisterne Jakob Buchanan og Helge Norbakken, der har skrevet det nye værk Songs to the Green Land. Værket er en musikalsk og visuel totaloplevelse med Aarhus Jazz Orchestra, solister, grønlandske kor og stemningsfulde visuals med billedmateriale fra Grønland.
Om værket udtaler Jakob Buchanan, “Den hemmelighed og magi og kraft, der er i vores sprog, fascinerer mig. Sprog er jo små melodier, og ens sanser skærpes virkelig, når man hører et sprog man ikke forstår. Når man ”taler” gennem instrumenter, giver en helt særlig oplevelse af de rytmer og bevægelser, der er i det grønlandske sprog”, fortæller komponist Jakob Buchanan.
I august 2018 rejste Buchanan og Norbakken til Nuuk for at indsamle materiale til værket. Musikken er i høj grad baseret på samtaler med grønlændere i Nuuk om afsavn, drømme og længsel. Desuden har komponisterne fundet gamle optagelser af grønlandske rim og remser i Dansk Folkemindesamling på Det Kgl. Bibliotek – optagelser lavet af forfatter og billedkunstner Jens Rosing i Østgrønland i 1960’erne.
Var man en af de 76.000 publikummer, der bød kulturhovedstadsåret velkommen d. 21. januar 2017 med den store lysparade, oplevede man faktisk musik af Jakob Buchanan. Med værket ”On Rosenhill” udforskede Buchanan stemmer og sprog i den aarhusianske bydel Rosenhøj, og et uddrag af det værk var inkorporeret i lysparaden. Desuden medvirkende han til at skabe det store korværk ved samme åbningsparade, hvor 900 korsangere var samlet på trapperne til Dokk1.
Ved denne åbningsparade var den prisvindende musik- og videoartist Basil Hogios musikansvarlig. Hogios og Buchanan gentager nu samarbejdet i værket Songs to the Green Land, og her vil Hogios stå for at udarbejde stærke visuals til koncerten, som vil understøtte fortællingen i værket.
Til koncerten medvirker Aarhus Jazz Orchestra og korene Aavaat og Aningaaq, samt Simon Toldam, Jonas Westergaard, Jakob Buchanan, Helge Norbakken og dirigent Carsten Seyer-Hansen.
Projektet er støttet af: Augustinusfonden, Oticon Fonden, Knud Højgaards Fond, Statens Kunstfond og Dansk Kapelmesterforening. Koncerten er en del af den landsdækkende Vinterjazz.
Oplev Aarhus Jazz Orchestra, Jakob Buchanan & Helge Norbakken: Songs to the Green Land
- februar kl. 20.00 (gratis pre-concert talk kl. 19.00) i Den Sorte Diamant, København Billetpris: 200,- / 100,- studerende
- februar kl. 20.00 (gratis pre-concert talk kl. 19.00) i Musikhuset Aarhus Billetpris: 185,- / 85,- unge u. 25 år
Læs mere og køb billet på aarhusjazzorchestra.dk