Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Juleaction i biografen: (Gen)se den første ‘Die Hard’

Af Freja Dumont
Foto: CinemaxX
Foto: CinemaxX

Er Love Actually en julefilm? Ingen tvivl. Er Alene Hjemme? En uundgåelig juleklassiker ja! Og The Holliday? Selvfølgelig.

Men ved spørgsmålet om, hvorvidt Die Hard er en julefilm, bliver svarene nok en smule mere delte.

Nogle vil mene, at man SKAL se Bruce Willis uddele bøllebank til tyske terrorister i ‘Die Hard’ hvert eneste år til jul, mens andre rynker på næsen ved actionfilm og jul i samme sætning.

Ikke desto mindre kan du opleve den hardcore NYPD-betjent, John McClane i Die Hard, når CinemaxX viser actionklassikeren fra 1988 den 22. december kl. 19.30.

Du kan købe billetter her. 

Kommer far hjem til jul?

Filmen handler som bekendt om John McClane, som skal på juleferie hos sin kone og to børn i L.A.

Han skal hente sin kone Holly på hendes arbejdsplads, den japanske Nakotomi-koncern, hvor hun deltager i firmaets julefest på 30. etage. Men inden festen slutter, overtages bygningen af 12 svært bevæbnede terrorister.

De forlanger adgang til firmaets boks, som indeholder 640 millioner dollars i let omsættelige obligationer.

Julestemningen vender til julerædsel.

Mens Hans Gruber, der er terrorgruppens leder, og resten af gruppens medlemmer har deres opmærksomhed på at tage gidsler – heriblandt Holly – smutter McClane væk. Ikke for at stikke af fra Gruber og hans håndlangere, men for at bekæmpe dem – ene og alene.

Han har kun sin tjenestepistol, sine instinkter og sin almene kløgt at benytte sig af.

Når far mon at komme hjem til jul? Gør mor? Det kan du se, når CinemaxX inviterer til (måske jule)actionfilm.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Største historier lige nu




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien