Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kåret af musikmedie: Aarhusiansk band står bag årets bedste sang

Af Freja Dumont
Foto: Flemming Bo Jensen
Foto: Flemming Bo Jensen

Musikmediet Soundvenue har taget et kig på det forgangne danske musikår, og de løfter nu sløret for, hvilke danske sange, der har begejstret deres musikredaktion mest.

Listen ‘Årets 25 bedste danske sange’ indeholder alt fra etablerede navne som MØ til nykronede superstjerner som Tobias Rahim og Andreas Odbjerg.

Men førstepladsen går altså til det aarhusianske band Zar Paulo med sangen “Klap for fædrelandet”.

En uimodståelig skæv popsang

Aarhusianske Zar Paulo er blevet anerkendt af flere musikanmeldere og de er bl.a. blevet udråbt som Danmarks nye yndlingsband.

I følge Soundvenue, der har kåret ‘Klap for fædrelandet’ som den bedste sang i år, er det en sang stopfyldt med kontraster:

“Det gælder først og fremmest musikken, der virker stramt komponeret, men alligevel løssluppen. Gammeldags og nærmest dansktoppet (!) i sit væsen, men samtidig umiskendelig 2022.

Og så føles de skrålevenlige linjer på en eller anden måde både bøvede og begavede. Som var det en fodboldsang udsat for en KUA-makeover,” skriver Soundvenue.

Sangens største kontraster findes ifølge musikmediet i teksten. For mener aarhusianske Zar Paulo det egentlig, når de kommanderer os til at klappe for Danmark?

“Svaret er nok både og. De hylder Københavns smukke gader og sender en kærlig hilsen til mor, der ikke evner at tænde sin router. Men vi når også omkring spritbilisten Jan og Bertel, der vil »lukke grænsen for at passe på kulturen«.

Det er Danmark på godt og ondt.”

Soundvenue runder begrundelsen til valget af med ordene:

“Så klap med, hvis du vil. Men ingen fortjener et større bifald end Zar Paulo for med denne uimodståeligt skæve popsang at indkapsle en hel nation.”

Del artikel

Andre læser også