Kæmpe Cheff Records koncert i Aarhus: Sikr dig billetter nu
KIDD, TopGunn, Klumben og ELOQ er tilbage i samlet flok.
Da Cheff Records i februar annoncerede en kommende 10-års jubilæumskoncert i København, blev showet udsolgt på under en uge.
Derfor har det banebrydende kollektiv annonceret endnu en koncert, denne gang i Aarhus den 16. oktober i Aarhus Congress Center i samarbejde med Train, Copenhagen Music og Aarhus Volume.
Singlen, ’Sender Mig Til Månen’, er et startskud til fejringen af de ti år, der nu er gået, siden CHEFF ændrede dansk rap for altid.
Lagde en hel ungdomsgeneration ned
For de fleste er det nok let at huske, da KIDD, TopGunn, Klumben og ELOQ pludselig kom ridende ind på den danske musikscene på en tsunami af medvind så stor, at CHEFF RECORDS på rekordtid kunne lægge soundtracket til en hel ungdomsgeneration.
Med en blanding af enormt talent, god forretningssans og en bekymringsfri fremtoning udviskede de datidens genredefinitioner og gjorde et hyggeprojekt til populærkultur i et omfang, som dansk rap aldrig tidligere havde formået.
En gave til de trofaste fans
Der er sket meget på ti år, og ”Sender Mig Til Månen” er en hymne til gode tider og den runde fødselsdag, men ellers er der ingen grund til at tvinge for mange prædikater ned over en glad sang.
”Vi har lavet en tune, man får det godt af. Det er vores jubilæum, så nu skal vi lave noget sjovt. Det er jo egentlig bare vores egen fejring af os selv, og så må folk bare æde den, hvis de har lyst og lade være, hvis de ikke har lyst.
Vi er ikke kommet for at manifestere os selv, vi vil bare gerne være sammen og give alle de fans, der har lyttet de seneste ti år, en ordentlig klat af det hele på en gang og fejre, at vi fandt hinanden,” siger TopGunn.
Hvad: 10-års Jubilæumskoncert med Cheff Records
Hvor: Aarhus Congress Center, Margrethepladsen 1
Hvornår: Den 16. oktober 2021
Billetpris: 325 kr. Køb billetter her.